Ved du hvad en grønbog er
Torsdag 7. juni 2007 kl: 10:33
Af: Jesper ChristensenGrønne og hvide bøger er noget, der løbende bliver nævnt, når det gælder arbejdet i EU - vi bringer her en forklaring på begreberne
• Det kan være svært at finde ud af, hvad farverne betyder. Specielt når det gælder begreber som grønbog og hvidbog. Men der er hjælp at hente. Her på transportnyhederne.dk fandt vi følgende forklaring på de to "bøger".
Både grønbøger og hvidbøger er høringsdokumenter, som EU-Kommissionen fremsætter i forbindelse med langsigtede lovgivningsplaner på forskellige politikområder, for eksempel den fremtidige udformning af EUs fiskeripolitik eller en fælles europæisk kommunikationspolitik.
Der uarbejdes klart flest grønbøger, og de er mindre omfangsrige end hvidbøger. Forskellen er, at hvidbøger typisk omhandler de politikområder som har topprioritet mens grønbøger omhandler emner der vægter mindre. Hvor grønbogen fungerer som diskussionsgrundlag og analyserer det pågældende område med henblik på at starte en høring om emnet indeholder hvidbogen mere detaljerede forslag til, hvordan politikken på et bestemt område kan udformes, og hvidbogen fungerer således ofte som en slags handlingsplan.
Hvidbogen om indførelsen af det indre marked fra 1985 er særlig kendt. Denne hvidbog er blevet brugt som målestok for EUs succes med at gennemføre det indre marked til det tidspunkt man havde fastsat som mål nemlig 1992.
På Edinburgh-topmødet i december 1992 lovede EU-Kommissionen systematisk at udarbejde høringsdokumenter før den foreslår lovgivning. Siden 1993 har udarbejdelsen af høringsdokumenter således været en væsentlig del af EU-Kommissionens politikforberedende arbejde, og i løbet af de seneste år er brugen af høringsdokumenter blevet intensiveret.
I dag har EU en høringsportel på internettet. Her findes blandt andet de grøn og hvidbøger som er i høring.
(Kilde: Folketingets EU-Oplysning)
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Tip-trailer har plads til 61,5 kubikmeter i kassen
- Toldstyrelsen melder om flere store narkosager i lufthavn i april
- Billund har forbindelse med fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
- Færgehavn skifter ejer
- Tre franske er sendt til Vejbæk ved Padborg
- Trafiksikkerhed kan ikke gradbøjes
- Fra 1. juli må 17-årige køre bil alene
- Toldere fandt hash, snifferør og kontanter på grønlandsk skib
- Solceller på taget kan levere energi og CO2-reduktioner andre steder
- Vognmand kørte to kærrer hjem til Køge
- - Det vil batte på fremkommelighed og klimaaftryk
- Flere rejser med expresbusser og kommer hurtigt frem