Redningskoncern skærer 450 stillinger væk
Tirsdag 16. juni 2020 kl: 11:52
Af: RedaktionenDen danske Falck-koncern, som blandt andet er kendt for ambulancekørsel, autohjælp og bjærgning, afskediger op imod 450 af sine 30.000 medarbejdere globalt. Omkring 300 af de afskedigede medarbejdere er ansat i Danmark
Afskedigelserne sker for at tilpasse virksomheden til den forventede efterspørgsel efter corona-tiden.
- Vi ser, at efterspørgslen efter vores ydelser vender tilbage, men det sker på et nyt normalniveau, som er lavere end før udbruddet af den globale pandemi og tilbagegangen i samfundsøkonomien. Dertil kommer, at den underliggende forretning har været vigende på grund af en række kontraktudløb, siger Falck’s administrerende direktør Jakob Riis.
Han peger på, at Falck generelt set er tilpasningsdygtig over for udsving i samfundsøkonomien, men påvirkes af udsving i den del af virksomheden, hvor betalingen er aktivitetsbaseret. Det gælder for eksempel inden for assistancehjælp i Københavns Lufthavn, patienttransport samt vejhjælp og sundhedsydelser i Norden.
- Vi er kede af at sige farvel til dygtige medarbejdere. Under den nuværende pandemi har mange medarbejdere ydet en ekstraordinær indsats. I andre dele af forretningen er efterspørgslen faldet markant og vender langsomt tilbage til et nyt lavere normalniveau. Vi har en forpligtelse til at sikre, at Falck fortsat er en økonomisk sund virksomhed, der kan investere i at skabe markedsledende services til sine kunder og være en god arbejdsplads for sine medarbejdere, siger Jakob Riis.
Falck har indledt konsultationer med faglige organisationer, beskæftigelsesråd med mere efter gældende regler i de markeder, hvor afskedigelserne finder sted. De konkrete afskedigelser i Danmark sker senere i juni.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Moderniseringen af jernbanen begrænser kapaciteten næste år
- Punktligheden for for fjern- og regionaltog er utilfredsstillende
- Skinnefejl og en afbrændt hytte betyder færre tog mellem København og Fredericia
- DSB kørte større passageromsætning hjem med utilfredsstillende punktlighed
- Passagertallet er steget med 40 procent
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Køreledninger kommer til Aarhus
- To mindreårige drenge lagde tung genstand på skinner på Fyn
- Tre mænd fra Rumænien havde 71.000 cigaretter med i bagagen
- Elever i 0. klasse fik besøg af en bus med chauffør
- Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




