Smitterisikoen er stor på transportområdet
Onsdag 27. maj 2020 kl: 12:27
Af: RedaktionenOnsdag bringer Fagbladet 3F, der er medlemsblad for eksempelvis chauffører under fagforbundet 3F, en oversigt over, hvordan de forskellige faggrupper er blevet ramt af corona-virus. Transportområdet, der omfatter 127.731 mennesker, topper listen med 4,02 procent smittede ud af testede personer. 3F’s transportgruppe organiserer lige under 50.000 mennesker på transportområdet
Oversigten, som Fagbladet bringer, er baseret på tal fra Statens Serum Institut, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Sundhedsdatastyrelsen. Den viser, at 4,7 procent af medarbejderne på transportområdet er blevet testet. Og at det er samme procentsats som de fleste andre fagområdet. Der er dog nogle områder, hvor der er testet en større andel - eksempelvis sundhedsområdet.
Pernille Tanggaard Andersen, der er professor i folkesundhed på SDU peger over for Fagbladet 3F på, at det tydeligvis er de faggrupper, der har holdt hjulene i gang, mens funktionærerne er blevet hjemme, som er blevet syge.
- Vi taler om arbejdere, der har været på job hele vejen igennem corona-krisen. Hvis man først bliver eksponeret rigtig meget - som buschauffører gør – for corona-virus, så er risikoen for at blive smittet også væsentligt højere. Det slår ud i tallene her, siger Pernille Tanggaard Andersen.
Hun peger på, at det kan være svært at skærme ansatte i fag som transport og handel helt fra at have kontakt til mange andre mennesker under en pandemi, da de er nødvendige for at samfundet kan fungere.
- Men skulle vi lære noget af denne pandemi til næste gang, kan det være, at det ikke kun er folk i social- og sundhedsvæsenet, der skal have adgang til værnemidler og uddannelse i at beskytte sig selv, siger Pernille Tanggaard Andersen til Fagbladet 3F.
- Hvis vi sætter ind hurtigere over for andre faggrupper, kan vi måske redde nogle liv, tilføjer hun.
Interesserede kan se oversigten i Fagbladet 3F her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Maskintrailer skal køre for asfalt-virksomhed
- Bestanden er vokset godt 6,5 procent siden 2020
- Tysk containertransportør sætter 33 elektriske lastbiler i drift
- To tyske mærker kørte frem
- Lastbilimportør styrker støttestyrkerne
- Medlemmer får 50 procent rabat
- Transportkoncern nåede et driftsresultat på 19,6 milliarder kroner
- Logistikselskab køber op igen
- Energiselskab med ladestander samarbejder med selskab med elektriske løsninger
- Ny bødemodel for vejafgift er på vej
- Transportministeriet åbner for en ny omgang støttemidler
- Færgerute mellem Danmark og Sverige lukker
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




