Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energi-projekt får moralsk støtte af transportorganisationer

Tirsdag 26. maj 2020 kl: 11:18
Af: Redaktionen

Seks af Danmarks største virksomheder er gået sammen i et partnerskab, der skal bidrage til, at CO2-udledningen fra transportområdet kan komme ned. Gruppen af virksomheder, hvor Københavns Lufthavne, A.P. Møller - Mærsk, DSV Panalpina, DFDS og SAS repræsenterer brugerne, mens energiselskabet Ørsted repræsenterer leverandørerne, vil bygge et stort anlæg, der kan omdanne el fra havvindmøller til brint, som så igen direkte eller indirekte i form af eksempelvis methanol kan bringe energi videre til lastbiler, skibe og fly


Initiativet skaber glæder hos interesseorganisationer på transportområdet. Hos transportorganisationen ITD peger administrerende direktør Carina Christensen på, at projektet kan være løsningen på den tunge vejtransports CO2-udfordring.


- Tung vejtransport har indtil nu været svær at omstille til helt CO2-neutral transport. Derfor er der grund til at rose de implicerede virksomheder for at gå foran og satse storstilet på at omdanne vind til brændstof, der kan hældes direkte i tanken. Det kan være den løsning, vi har sukket efter i årevis, siger Carina Christensen fra ITD, der blandt sine medlemmer tæller DSV Panalpina.

 
I sidste uge offentliggjorde S-Regeringen første del af en større klimahandlingsplan. Her blev det fremhævet, at den tunge vejtransport er udfordret, når det gælder CO2reduktion, og at der derfor er behov for forskning i blandt andet teknologi, der kan omdanne energi fra vindmøller til drivmidler, der kan hældes på tanken. Teknologien er kendt som Power-to-X (PtX) og kan blive et gennembrud.

 
- Den tunge vejtransport har brug for et reelt alternativ, der kan drive lastbilerne på en klimavenlig måde og nemt implementeres. PtX kan være netop den løsning, vi har ledt efter, og jeg glæder mig meget til at følge udviklingen og byggeriet af den nye fabrik. De implicerede selskaber skal have stor ros for deres satsning, som kan være et kæmpe globalt gennembrud for klimavenlige drivmidler til vejsektoren, siger Carina Christensen.


Hos vognmandsorganisationen DTL fremhæver man, at det er tunge lokomotiver i inden for dansk erhvervsliv, der nu rykker for alvor og giver et konkret bud på, hvordan man i 2030 vil kunne levere over  250.000 ton bæredygtige brændstoffer til brug i busser, lastbiler, skibe og fly.


- Dette her med bogstavelig talt at hive brændstof ned fra luften er ikke noget nyt begreb, for de tekniske universiteter har arbejdet med den slags konverteringsteknologier i mange år. Men det er først nu, når det tunge erhvervsliv sætter turbo på, at det for alvor kan blive til noget. Og det vil kunne omstille vejtransporten i en grad, der ikke er set før, siger DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard og fortsætter:


- Vognmændene i Danmark hilser derfor det såkaldte Power to X produkt - også kaldet elektrofuels - meget velkomment. Det er en af mulighederne for her og nu at komme videre med en grøn omstilling. En af de afgørende faktorer er forsyningssikkerhed. Det vil et projekt, som det nævnte kunne bidrage til.


Når der skal træffes beslutning om nyanskaffelse, er el- og brintlastbiler endnu ikke den mest konkurrencedygtige beslutning for den gennemsnitlige vognmandsvirksomhed med fem biler. 


DTL peger på, at omkring en tredjedel af driftsomkostningerne er energi. Dermed kan vognmandsvirksomhederne sammenlignes med meget energitunge virksomheder. Derfor kræver omstilling til en mere bæredygtig fremtid, at der er alternative brændstoffer på markedet og forsyningssikkerheden er i orden. 


- Det nye initiativ er helt på linje med anbefalingerne i Klimapartnerskabet for Landtransport, hvor DTL sad med ved bordet. Helt afgørende er selvfølgelig, at de nye e-fuels er konkurrencedygtige i forhold til alternativerne, og her er produktionsomkostninger og afgiftsstrukturen helt afgørende, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Vognmændene skal med andre ord træffe beslutning om at hoppe med på vognen allerede nu, eller vente, til teknologierne er modnet, eller lovgiverne har udpeget, hvilke løsninger der skal satses på. Power to X løsningen kan anvendes på eksisterende køretøjer og kommer derfor foran andre løsninger.


Erik Østergaard udtrykker forhåbning om, at politikerne griber de gode intentioner fra erhvervslivet, der ligger i projektet.


Det har DTL gentagne gange fremhævet som den helt afgørende faktor for en grøn omstilling i den tunge vejtransport.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst