Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmænd er begyndt at mærke konsekvenserne af corona-situationen

Mandag 6. april 2020 kl: 11:41
Af: Redaktionen

Mens vognmændene og deres chauffører arbejder målrettet for at betjene de stadig fungerende samfundsfunktioner, er afmatningen i flere erhvervsaktiviteter så småt begyndt også at kunne mærkes i transporterhvervet. Det fremhæver vognmandsorganisationen DTL

DTL spurgte i sidste uge sine medlemmer om den aktuelle status for deres aktivitet, herunder antallet af ledige køretøjer, omfanget af hjemsendelse med videre af chauffører og om brug af kompensationsordningerne fra staten samt henstand på lån/leasingaftaler og pause på forsikringer.


53 procent af de adspurgte vognmandsvirksomheder melder om uændret aktivitet, mens 13 procent melder om mere travlhed, mens 34 procent melder om nedgang i aktiviteten.


Blandt de 34 procent, som melder om nedgang, står 19 procent af lastbilerne og 36 procent af varebilerne stille. Omregnet til branchen som helhed skønnes det ifølge DTL, at omkring 6 procent af lastbilerne står stille.


DTL beskriver det aktuelle billede af vognmandserhvervet som blandet set hen over virksomhederne, og afhænger af de konkrete forhold, og hvilke typer af gods, de transporterer.
  • Vognmænd, der oplever øget travlhed, kører blandt andet affaldstransport og maskintransport
  • Vognmandsvirksomheder, der melder om nedgang i aktiviteten, kører blandt andet med dagligvarer og farligt gods
  • Vognmandsvirksomheder, der kører med stykgods, byggeelementer og -materialer inklusiv kranarbejde, grus, sten, sand, jord, cement og lignende melder om fremgang og om tilbagegang

- Nogle af køretøjerne har stået stille i forvejen på grund af vinterpause, men for en marts/april måned lige op til påske vurderer vi, at der er tale om forholdsvis mange ledige køretøjer, siger DTL’s administreredne direktør Erik Østergaad.


- Corona-krisen har så at sige fået foden i døren hos vognmændene. Det siger næsten sig selv, at nedlukningen af oplevelsesindustrien og en stigende afmatning inden for bygge og anlæg betyder, at mange vognmænd, der direkte eller indirekte betjener disse branchegrene, oplever ophobet kapacitet på køretøjerne. Det vil uden tvivl kunne mærkes kraftigere, jo længere vi kommer hen og med udsigten til en række helligdage, vurderer Erik Østergaard.


Få har valgt at låne chauffør
Omtrent halvdelen af de virksomheder, der oplever nedgang, holder fortsat fast på deres chauffører, mens den anden halvdel igen er opdelt i to lige store dele.
  • En halvdel, hvor der enten ikke er ansatte, eller hvor der kan afspadseres, kontorpersonalet arbejder hjemme, eller der er sygdom
  • En halvdel fordeler chaufførsituationen sig nogenlunde ligeligt på, at chaufførerne er hjemsendt med løn, er på arbejdsdeling, er opsagt eller holder ferie
Men endnu har ganske få valgt at låne chauffører hos en anden vognmand - de fleste har valgt andre løsninger.


Vognmænd har hidtil holdt sig tilbage
En betydelig del af erhvervslivet har i disse dage dialoger med både kreditorer og myndigheder for at opretholde likviditeten. Det er tilsyneladende endnu ikke tilfældet hos godsvognmændene. Men det kan ifølge DTL’s vurdering ligge lige om hjørnet, at også godstransporterhvervet for alvor melder sig blandt de trængende.


Undersøgelsen viser eksempelvis, at i forhold til at bede om henstand og lån og leasingydelser blandt de 35 procent, der oplever nedgang i aktiviteten, har 8 procent bedt om henstand, mens 13 procent påtænker at bede om henstand. I forhold til henstand på forsikring har få bedt om henstand, mens 17 procent påtænker at bede om henstand. I forhold til at søge kompensation for selvstændige har også meget få søgt endnu, mens 58 procent påtænker at gøre det. Tilsvarende påtænker 59 procent at søge om kompensation for virksomhedens faste omkostninger.


Lad godstransport blive på danske hænder
Erik Østergaard har en appel til politikerne og transportkøberne.


- Det er afgørende vigtigt, at den del af godstransporten, der kan holdes på danske hænder hos danske vognmænd og med danske chauffører, også bliver det. Selv om der kan være travlt hos visse dele af branchen, kan vi risikere at andre dele af branchen visner og dør bort, og det skaber igen vækstnedgang og mangel på arbejdspladser. Chauffører, der bliver overflødige i en type niche, kan med fordel bruges et andet sted, for danske chauffører er som helhed veluddannede og kvalificerede på en bred front. Hvis man begynder at basere sig på udenlandsk bistand lige nu, så varmer det kun kort tid, siger Erik Østergaard.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst