Luftforureningen falder mærkbart som følge af corona-restriktioner
Mandag 30. marts 2020 kl: 11:01
Af: RedaktionenS-Regeringens restriktioner som følge af corona-situationen betyder, at luftforureningen med NOx’er er faldet med cirka 40 procent i de fire største danske byer på grund af mindre vejtrafik
De seneste målinger af luftforureningen i København, Aarhus, Odense og Aalborg viser, at niveauet af NOx’er er faldet med cirka 40 procent sammenlignet med sidste år på samme tid.
Luftforurening med NOx’er stammer hovedsageligt fra vejtransporten, og det store fald i NOx-koncentrationen i byerne skyldes primært den reducerede vejtrafik.
Det er Miljøstyrelsen, der i samarbejde med DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universtitet måler luftens indhold af NOx-gasser.
Det er niveauet af NOx i uge 12, som er faldet 40 procent sammenlignet med resten af året.
Det er ikke kun i Danmark, at der er sket et markant fald i luftens indhold af NOx-gasser.
Det Europæiske Miljøagentur oplyser, at det samme billede gør sig gældende i mange andre europæiske storbyer, hvor man ligeledes har indført gennemgribende restriktioner som følge af COVID-19.
DCE overvåger luftkvaliteten på 14 målestationer placeret rundt omkring i landet.
| NO2 reduktion ift. uge 12 sidste år | |
| Milano | 21 % |
| Bergamo | 47 % |
| Rom | 26-35 % |
| Barcelona | 55 % |
| Madrid | 41 % |
| Lissabon | 51 % |
(Kilde: Det Europæiske Miljøagentur)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Svensk-dansk postkoncern øgede sin omsætning
- Vognmand i Midtjylland overlader rattet til sin datter
- Chauffører og vognmænd får større fleksibilitet i EU-efteruddannelsen
- Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Politiet skrev bøde på 108.000 kroner til chauffør i Rødby Havn
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Polsk lastbil fik kørselsforbud på Bornholm
- Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




