Øresundsbron skal have ny belysning på sine pyloner
Tirsdag 17. marts 2020 kl: 13:52
Af: Redaktionen
Højbroen over Øresund bliver betydeligt mørkere end normalt, indtil en ny belysning bliver tændt om nogle måneder. (Foto: Johan Nilsson/Øresundsbron)
Øresundsbrons 203,5 meter høje pyloner har været belyste i knap 20 år. Men fra og med 17. marts slukkes lamperne midlertidigt, da den gamle pylonbelysningen skal udskiftes med en ny og mere energibesparende
- Vores nuværende pylonbelysning har oplyst broen i mange år, men det er tid til at investere i ny belysning, så vi også kan lyse broen op fremover. Ved at skifte lys får vi en væsentlig mere energieffektiv belysning, siger Bengt Hergart, der er anlægsdirektør hos Øresundsbro Konsortiet.
Når den nye belysning er på plads, vil der være brug for væsentligt mindre energi. Øresundsbro Konsortiet regner med, at skiftet vil mindske energiforbruget med op til 80 procent sammenlignet med den nuværende belysning.
Demonteringen af eksisterende armaturer er påbegyndt, men pylonerne bliver ikke helt slukket.
Det er arkitektbelysningen, der bliver slukket, mens den sikkerhedskritiske belysning for sø- og luftfart fortsat vil være tændt. Advarselslysene på pylonerne vil fortsætte med at blinke som normalt for flytrafikkens skyld.
- Vejlyset er selvfølgelig tændt for dem, der kører på vejen, men ved aftentid bliver det en anden æstetisk oplevelse, da pylonbelysningen er slukket. Vi kommer ikke til at tænde for den nye belysning, før alt er færdigt om et par måneder, siger Bengt Hergart.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Arbejdstilsynet har sat nye datoer for målrettede virksomhedsforløb
- Færgerederi henter sin nye direktør hos terminalselskab i Holland
- Testkører takker af efter 40 år
- Utilfreds lastbilchauffør overfaldt turister på rasteplads
- Mand ved varebil knuste forruden på en lastbil
- Amu-center i Odense inviterer til åbent hus
- Fire-akslet overførselsanhænger har alu-kofanger og lukkede cyklistværn
- Nye styresystemer skal mindske ekstra kø og rejsetid under tunnelbyggeri
- Energiselskab med hovedsæde i Jylland åbner nye ladeparker for lastbiler på Sjælland
- Svensk lastbilproducent sætter et "s" på sit servicekoncept fra 2022
- Lastvognsservice i Herning bliver en del af nordjysk koncern
- Ny samkørselsplads bliver knudepunkt for flere transportformer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



