Nystartet vognmand kører ud med 650 nye heste
Fredag 21. februar 2020 kl: 13:07
Af: Redaktionen
Med 11 års erfaring som ”vindmølle-chauffør” i bagagen kørte Rasmus L. Kristensen i Fjerritslev i Han Herred - området mellem Thy og Vendsyssel - for nylig ud som vognmand med 650 nye svenske heste
Den første nye lastbil med Rasmus L. Kristensens navn på døren er en tre-akslet Scania R 650 bogietrækker, som lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholt i Aalborg har leveret.
Rasmus L. Kristensen især køre nord på for en speditør. Derfor giver det god mening at have en lastbil med en V8-motor under gulvet i førerhuset. Da han hørte merprisen i forhold til en tilsvarende bil med en seks-cylindret motor på 500 hk, var han ikke i tvivl. Han har hørt mange positive tilkendegivelser om 650’erens gode brændstoføkonomi, og de første erfaringer tyder da også på, at bilen kører langt på literen. Han har valgt at sætte fartholderen til 85 km/t, og der har han kørt ca. 3,4 km/l på de første ture.
Bilen er fabriksopbygget som trækker, og Stiholt i Aalborg har derefter tilføjet komplet alu-dørk, G-strenge, høje skabe i begge sider bag førerhuset samt højt placeret lygtebjælke bag tagspoileren.
Bilen er leveret med 710 + 320 liters dieseltanke med separat tyverialarm. Fra fabrikken er den desuden specificeret med LED-lygter hele vejen rundt, termo-sideruder, regnsensor, komplet læderstue med Premium fører- og passagerstole, stort 4x20 W infotainment-system med 7-tommer display og integreret navigation samt centrallås med tyverialarm.
FL Buur i Vrå har desuden suppleret med lidt ekstra plys og lys. Forrest har Stiholt monteret lyskasse til ”Bred last”-skilt, blitzbjælke og lygtebjælke med ekstra fjernprojektører.
Om Rasmus L. Kristensens første tre-akslede Scania R 650:
- Motoren er en 16,4 liters V8’er på 650 hk og med et maksimalt drejningsmoment på 3.300 Nm
- Gearkassen har 12-trin med overgear, to krybegear og integreret retarder
- Bagtøjet har en udveksling på 3,42:1
- For at kunne køre som blokvognstrækker er bilen specificeret med maksimalt 21 tons teknisk bogietryk, og af hensyn til vinterkørsel i Norge og Sverige er det via luftaffjedringen muligt at flytte ubegrænset vægt fra bogie- til trækaksel for igangsætning på glat underlag

.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Lastbil- og bus leverandør udnævner to nye direktører
- Politiet tjekkede dyretransporter på Bornholm
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |