Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Batterirapport kan vise kursen for fremtidens skibe

Onsdag 12. februar 2020 kl: 15:02
Af: Redaktionen

En ny rapport om risici ved batterier i eldrevne skibe kan være første skridt i retningen mod et standardiseret regelsæt. Det vil gøre det mere simpelt og billigere at bygge nye og grønnere eldrevne skibe

Skibe med batterier som “tank” til det elektriske motorbrændstof er et nyt begreb, og der findes endnu ikke et egentligt regelsæt for bygning af skibe med batterier og el-motorer, da erfaringerne er sparsomme. Man mangler ganske enkelt erfaring at bygge reglerne op omkring.


Derfor må rederen, der ønsker at investere i et skib med el-motorer frem for dieselmotorer, selv lave risikoanalyser og modelleringer, der viser, at batteriinstallationen har et sikkerhedsniveau, der svarer til et traditionelt skib. Og det er en dyr og lang proces.


Nu har klassifikationsselskabet DNV-GL lavet en rapport, som viser, hvilke risici, der er forbundet med at bruge batterier i skibe.
Batterirapporten er lavet i samarbejde med en række interessenter som Søfartsstyrelsen og rederierne Scandlines og Stena.


Hos rederikoncernen Stena, som blandt andet arbejder med batterier og el-motorer på færgen Jutlandica på ruten mellem Göteborg og Frederikshavn, bliver den nye rapport modtaget positivt.


- Rapporten er et vigtigt bidrag til udvikling af fremtidens regler for bygning af batteriskibe. Vi er interesseret i at bygge skibe med batterier, men det kræver en bedre gennemsigtighed i, hvilke tekniske krav, der skal opfyldes og dermed også skibets byggepris. Det kan vi være på vej til at få nu, siger Fleet Manager Martin Lewerentz fra rederiet Stena.


Hos Danske Rederier tager man også positivt imod den nye rapport.


- Vi oplever, at rederier gerne vil bygge små batteridrevne skibe, men er udfordret på dokumentation og risikoanalyser, som skal være fremlagt, inden projektet går i gang. Det vil have stor betydning, hvis rederi og værft populært sagt kan vælge en hyldevare, når de skal beslutte, om skibet skal være batteridrevet, hybrid eller traditionelt, siger Maria Skipper Schwenn, der er direktør for Sikkerhed, Miljø og Maritim forskning i Danske Rederier.


Danske Rederier vil nu arbejde for, at Søfartsstyrelsen tager den nye rapport med til den internationale skibsfartsorganisation IMO med henblik på at starte arbejdet mod et internationalt regelsæt.


Der findes i dag flere eksempler på større danske skibe, der helt eller delvist får deres energi fra batterier. Blandt andet på Scandlines færgeruter Gedser - Rostock og Rødby - Puttgarden og på rederiet ForSea’s rute mellem Helsingør og Helsingborg.   





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation
- Politiet har fundet omkring 840 kg narko ved Sejerøbugten
- Tasker med narko drev i land på Sjællands Odde
- Medarbejdere på et frugtlager fandt godt 1.100 kg kokain i en container
- Færgerederi introducerer nye billetpriser
- Britisk handelsorganisation melder om skibskapring ud for Somalia
- Færgefragten steg i februar
- Brint-projekt i Hirtshals får EU-tilskud på 9 millioner euro
- Skibe og havne bliver afgørende for at opnå EU's klimamål
- Brancheorganisation for havne- og shippingvirksomheder får ny sekretariatschef
- Landstrøm er på vej til sydjydsk fjordhavn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst