Færge- og fiskerihavn er blevet el-positiv
Mandag 10. februar 2020 kl: 12:02
Af: RedaktionenLidt over en måned efter, at de fire vindmøller på Østhavnen i Hirtshals blev sat i drift, viser de første positive indikationer Hirtshals som en el-positiv energiby
De fire vindmøller blev sat i drift 20. december sidste år, og siden har der været flere dage, hvor el-produktionen fra de fire vindmøller overstiger elforbruget i hele Hirtshals. Hele Hirtshals omfatter boligerne i Hirtshals by samt industrien på og omkring havnen
I perioder har el-produktionen i Hirtshals ligger 50 procent over el-forbruget. Dermed er der blevet sendt mere el ud på det øvrige elnet, end der er blevet sendt til Hirtshals. Hirtshals bidrager dermed helt konkret til den grønne omstilling, der begynder at tage fart i både Danmark og Europa.
Hos Hirtshals Havn peger man i den anledning på, at den grønne omstilling handler om meget andet end energiproduktion. Dermed kommer emner som energilagring og bæredygtige brændstoffer til at fylde de kommende år.
Det bliver snart muligt at følge elektricitetsproduktionen og elektricitetsforbruget i Hirtshals fra dag til dag. Hirtshals Havnefond åbner inden for kort tid for visningen af aktuelle tal og statistikker på sin hjemmeside.
Hirtshals Havns marketingchef Ditte Sørensen, der er ansvarlig for havnens implementering af FN's 17 verdensmål og havnens bidrag til den grønne omstilling, ser allerede længere frem.
- Den udvikling, der er i gang her i Hirtshals, lægger op til, at der i fremtiden sættes endnu mere fokus på en energirigtig tænkning på havnen og i byen. Det handler naturligvis om at fjerne unødvendigt energiforbrug og at udnytte den energi, der bliver leveret bedst muligt, siger Ditte Sørensen.
De fire vindmøller på Hirtshals Havn er Vestas V136 på 4,2 MW. De er de første vindmøller, der er opstillet i Danmark uden statstilskud, og som dermed drives på rent kommerciel basis.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Afskaf puljeordninger - giv fradrag i stedet
- Jysk sengelager bygger nyt distributionscenter i Spanien
- Sydvestjysk havn får endnu en lokal medejer i sit ejendomsselskab
- Partnerportal skal lette hverdagen for transportvirksomheder
- Fagforbund for chauffører og andre transportfolk får ny formand
- Europæisk erhvervsliv giver EU et stort løfte
- Færdselsstyrelsens bemandende takografekspeditioner lukkede onsdag
- Danmarks største erhvervshavn skruer på for forventningerne
- Sikkerhedstest giver fem stjerne til to tyske og to svensk lastbilmodeller
- Brolægger lægger ud med en ny fire-akslet forvogn med kroghejs
- Lastbil i soloulykke spærrede hovedvej
- Pakkebud blev truet på livet
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |