Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Norsk lavprisflyselskab justerer sit langdistanceprogram

Onsdag 27. november 2019 kl: 11:17
Share  


Af: Redaktionen

Som et led i sin strategi om at gå fra vækst til lønsomhed ændrer det norske lavprisflyselskab Norwegian i sit langdistancenetværket. Ændringerne betyder øget frekvens mellem Europa og USA, mens langdistanceoperationen fra luftahavnene i København og Stockholm indstilles. Ændringerne berører 23 medarbejdere hos Norwegian, der i dag er beskæftiget med blandt andet at vedligeholde selskabets Dreamliner-fly i Københavns Lufthavn

Norwegian har de senere måneder foretaget en grundig gennemgang af sit globale langdistancenetværk. Baseret på efterspørgslen i de forskellige markeder kombineret med driftsudfordringerne med Rolls Royce-motorerne på selskabets Dreamlinere er det besluttet, at ruterne til USA fra Københavns Lufthavn ikke vender tilbage efter vinterpausen. Samtidig indstilles ruterne til Bangkok og Krabi i Thailand. 


Fra Stockholm indstilles ruterne til USA og Thailand fra 29. marts 2020. USA-flyvningerne fra Oslo fortsætter som hidtil. 


Selskabet oplever stor efterspørgsel på ruter fra store europæiske byer som London, Barcelona og Paris til destinationer i USA og øger frekvensen på flere af disse ruter. Der er også lanceret nye ruter mellem Europa og USA i den seneste tid for at møde den voksende efterspørgsel. Norwegian tilbyder næsten 50 ruter mellem Europa og USA og er det største udenlandske flyselskab i New York.


- Vi evaluerer løbende vores rutenetværk for at sikre, at vi møder efterspørgslen. Vi oplever stigende efterspørgsel på vores ruter mellem USA og Europa. Samtidig ser vi, at langdistancemarkedet til og fra Skandinavien er lille, sammenlignet med de store byer som New York, London, Los Angeles, Paris og Rom, siger Senior Vice President Commercial Matthew Wood.


- Skandinavien er ikke stort nok til at opretholde interkontinentale flyvninger fra både Oslo, Stockholm og København. Vi har i længere tid haft udfordringer med Rolls Royce-motorerne på vores langdistancefly, hvilket betyder, at vi har flere fly på jorden. Dette påvirker ruteprogrammet, siger han videre.


Norwegians kort- og mellemdistancerutenetværk fra København, Stockholm og Oslo påvirkes ikke af ændringerne i langdistancetilbuddet. Tidligere på efteråret lancerede Norwegian 16 nye ruter fra Skandinavien, hvoraf de syv er fra Danmark. Samtidig har selskabet øget antallet af afgange på en række ruter fra flere destinationer i Danmark, Norge og Sverige. Norwegian har i alt cirka 50 direkte ruter fra København til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten.


Som følge af ændringerne i rutenetværket vil der ikke fremover være vedligehold af selskabets Dreamlinere i Københavns Lufthavn. Det vil berøre 23 medarbejdere i den tekniske organisation i København, der i alt tæller omkring 80 medarbejdere. Selskabet arbejder sammen med de faglige repræsentanter og medarbejderne for at finde løsninger, der er mindst muligt indgribende for den enkelte. Piloter ansat på Norwegians langdistancebase i Københavns Lufthavn berøres ikke af ændringerne. 






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- November blev en stille måned i lufthavnen på Amager
- Direkte flyforbindelse til Japan lander i en anden lufthavn
- Nyt brændstofeffektivt fly skal fragte passagerer ud i verden
- FN's klimatopmøde sætter fokus på transportområdet
- Lavprisflyselskab tilbyder CO2-kompensation og underskriver FN-program for klimainitiativer
- Transportministre mødes i Bruxelles
- Toldere beslaglægger 4,4 kg heroin i Københavns Lufthavn
- Klimapanel udpeger de mest effektive danske klimaløsninger
- Norsk lavprisflyselskab justerer sit langdistanceprogram
- Forskydning af tværbane skal fremtidssikre Københavns Lufthavn
- Erhvervslivets EU- og Regelforum er klar til at kæmpe for bedre og enklere regulering
- Norsk lavprisflyselskab får ny koncernchef

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst