Danske Havne er med i to nye klimapartnerskaber
Onsdag 20. november 2019 kl: 12:53
Af: RedaktionenTine Kirk Pedersen, der er direktør for brancheorganisationen Danske Havne, deltog onsdag i sidste uge i det første møde om klimapartnerskaber med statsminister Mette Frederiksen (S) på Marienborg. Det skete, fordi Danske Havne er inviteret med i to af regeringens nye klimapartnerskaber - partnerskabet for Det Blå Danmark og partnerskabet for landtransport
S-Regeringen har - som størstedelen af Folketinget i øvrigt - en målsætning om, at Danmark skal nedbringe sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. S-Regeringen har derfor indbudt dele af erhvervslivet til at indgå i en række nye klimapartnerskaber, hvor erhvervslivet skal bidrage med løsningsforslag til, hvordan målsætningen kan blive en realitet.
S-Regeringen har indgået i alt 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet, og det skal ende ud i nye planer for, hvordan udledningen af drivhusgasser kan begrænses.
- Det var en meget inspirerende dag på Marienborg med kickstart af partnerskaberne, og jeg glæder mig naturligvis over, at Danske Havne er relevant partner i hele to partnerskaber. Jeg glæder mig også over, at Regeringen i den grad beder erhvervslivet om at bidrage til løsning af klimaudfordringen, og jeg hæfter mig særligt ved, at der lægges op til et meget bredt samarbejde. Jeg tror nemlig kun, at vi kommer i mål, hvis vi arbejder sammen og bidrager til fælles løsninger, siger Tine Kirk Pedersen og fortsætter:
- I Danske Havne er vi i gang med at kortlægge, hvordan vi som samlet branche kan løfte vores del af opgaven. Det er en stor opgave, men havnene har allerede gang i flere projekter, der bidrager til emissions- og CO2-reduktion.
På Danske Havnes strategi-seminar sidst i november vil foreningen sætte den strategiske retning for havnenes bidrag og samtidig drøfte, hvordan man kan styrke vidensdelingen i eksisterende, grønne projekter. Derudover vil Danske Havne også udpege nye, fælles indsatsområder, så branchen samlet bidrager yderligere til det fælles mål for Danmark.
- Vi kommer til at tale konkrete projekter senere, men lige nu glæder jeg mig over det skib, som regeringen har sat i søen med klimapartnerskaberne, og vi er klar med vores bidrag til denne vigtige dagsorden, påpeger Tine Kirk Pedersen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Brugte bilbatterier kan bruges i lang tid
- Flextrafik bliver enklere på Fyn og Langeland
- Billetpriserne holder sig stort i ro i 2026
- Vognmand i Bording har fået ny tre-akslet lastbil med stjerne
- Fredag åbner energiselskab fire nye ladepladser for elektriske lastbiler
- Rederikoncern melder afdæmpede fragt- og passagermængder i november
- 14-årig pige vågnede i aflåst bus - og ringede efter hjælp
- Transportvirksomhed lægger sag an mod TV-station
- Fejl i teknikken viser bødesystemets kompleksitet
- Tysk lastbilproducent har valgt dansk virksomhed som ladeplatform
- Ni uberettigede vejafgiftsbøder er blevet annulleret
- Transportfond støtter 26 projekter
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





