Enhedslisten er bekymret efter hård kritik af politiets tungvognskontrol
Tirsdag 27. august 2019 kl: 10:17
Af: RedaktionenHenning Hyllested, der er transportordfører for Enhedslisten er bekymret over oplysninger om politiets tungvognskontrol, som Lastbilmagasinet bringer frem. Ifølge Lastbilmagasinet kritiserer en tungvognsbetjent den kontrol, der foretages af lastbiler og busser for at være en discount-kontrol. Henning Hyllested lægger også mærke til, at den anonyme betjent mener, at lederne i tungvognscentrene giver et forherliget billede af tingenes tilstand
Henning Hyllested er bekymret over oplysningerne i Lastbilmagasinet og vil tage sagen op med justitsministeren og transportministeren.
- For at være helt ærligt, så bliver jeg ret så bekymret, når jeg hører de anklager, der kommer frem. Det er jo vigtigt, at vi politikere får det korrekte billede præsenteret af politiledelsen og de skiftende justitsministre og transportministre. Ellers er det helt umuligt for Folketinget at kontrollere indsatsen imod ulovligheder i den tunge transport, siger Henning Hyllested og fortsætter:
- Politiets kontrol af den tunge transport er helt afgørende for at komme ulovlighederne på landevejen til livs. Ikke mindst kampen mod social dumping. Politiets kontrol skal være af høj kvalitet, og ikke indrettes efter at nå nogle bestemte måltal. En sådan kontrol kræver højt specialiseret mandskab med viden og erfaring. Derfor skal man også lade tungvognsbetjentene gøre det, de er bedst til - nemlig kontrol på landevejen.
Henning Hyllested fremhæver, at det er vigtigt, at justitsministeren og transportministeren tager hånd om problemet med kontrollen af den tunge transport, og fremlægger et ærligt billede af, hvordan det står til.
- Uden effektiv kontrol bliver hverken det kommende lovinitiativ rettet mod cabotagekørsel eller den kommende vejpakke det papir værd, den er skrevet på. Jeg vil bede justitsministeren om at troppe op på et par af de møder, jeg i den kommende tid har aftalt med transportministeren. Ellers må de begge i samråd om sagen, siger Henning Hyllested.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




