Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Mercedes-Benz har sat strøm til en minivan

Torsdag 22. august 2019 kl: 11:59
Share  


Af: Redaktionen

Mercedes-Benz har sat strøm til en minivan

Elektrificeringen af modelprogrammet hos Mercedes-Benz fortsætter, og nu præsenterer koncernen den første 100 procent elektriske minivan - Mercedes-Benz EQV - i det såkaldte premiumsegment. Batterikapaciteten er på 90 kWh, som giver en rækkevidde på op til 405 kilometer. Med hurtiglader tager det under en time at lade batteriet fra 10 til 80 procent

I marts præsenterede Mercedes-Benz den eldrevne konceptbil Concept EQV i Geneve. Nu er Mercedes-Benz klar til at sætte sin EQV-minivan i produktion. EQV er anden model i rækken fra Mercedes-Benz EQ, som lancerede den ligeledes 100 procent elektriske EQC i sommer.


Mens EQC designmæssigt slægter SUV’en GLC på, trækker den nye EQV tråde til den rummelige og fleksible V-Klasse og fås med enten seks, syv eller otte sæder, som kan flyttes og drejes efter behov. EQV kommer desuden i to længder. Standardversionen måler 5140 mm med 3200 mm mellem akslerne, men fås også i en version 5320 mm lang udgave med 3430 mm mellem akslerne.


EQV trækker på forhjulene, og motoren, som er monteret i bilens front, leverer 150 kW (201 hk) og et drejningsmoment på 362 Nm. Det store batteri er placeret i bunden af bilen, hvilket bidrager til et lavt tyngdepunkt til gavn for køreegenskaberne. Med et gennemsnitligt forbrug på 27 kWh/100 km kører EQV op til 405 kilometer på en opladning, mens tophastigheden er begrænset til 160 kilometer i timen.


Den lange rækkevidde sikres blandt andet ved, at bilen er i stand til at opsamle bremseenergien, når føreren slipper speederpedalen. Og helt som det kendes fra EQC, kan føreren vælge fire niveauer af rekuperering - lige fra motorvejsprogrammet, hvor bilen blot ruller, når speederen slippes, til byprogrammet, hvor bilen bremser kraftigt, så snart føreren letter på speederen. Sidstnævnte gør det i praksis unødvendigt at benytte bremsepedalen i andet end nødstilfælde. I auto-tilstand vælger bilen selv niveauet baseret på data fra vejskilte, navigation og bilens egen radar og kameraer.


Opladning til 80 procent på under en time
Ladestikket er placeret i kofangeren foran, og i lighed med EQC er der tale om et stik af typen CCS. Dermed er EQV kompatibel med almindelige opladningsstandere og wallboxe med Type 2-kontakter såvel som hurtigladere med CCS-kontakt til jævnstrøm. Når der lades i almindelig ladestander eller wallbox, anvendes bilens indbyggede oplader på 11 kW, og her kan en fuld opladning klares på omkring 10 timer. Med hurtigopladning fra eksempelvis IONTY-netværket kan EQV lade med en effekt på op til 110 kW, hvilket gør det muligt at lade batteriet fra 10 til 80 procent på under en time.


Ved at koble bilen op på Mercedes me får føreren adgang til at købe opladning fra over 300.000 ladestationer i hele Europa inklusiv IONITY-netværkets hurtigladere. Betalingen sker automatisk, når bilen kobles til laderen.


Elektrisk og intelligen
Som en del af standardudstyret er EQV udstyret med Mercedes-Benz’ eget intelligente og stemmestyrede infotainmentsystem MBUX - Mercedes-Benz User Experience. Systemet holder blandt meget andet føreren opdateret med ladestatus, energiforbrug og estimeret rækkevidde. Navigationssystemet er desuden i stand til at planlægge en optimal rute, der tager højde for ladestationer undervejs, ligesom det er muligt at vælge den mest energibesparende rute. Når bilen er tilsluttet ladestrøm, er det desuden muligt indstille den estimerede afgangstid, så kabinen på forhånd enten varmes op eller køles ned til en behagelig temperatur, inden turen starter.


Priser og præcis lanceringsdato i Danmark er endnu ikke kendt.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Det første Ultima-kroghejs er leveret i Danmark
- Lokaludviklet el-skraldebil præsenteres ved Aabenraa Rådhus
- Fem nye røde gør vognpark mere grøn
- Nopa påhængsvogn er overført til landevejen
- Færdselsstyrelsen bliver selvstændig styrelse
- Tyske politikere på højrefløjen foreslår øget totalvægt
- Trafikprognose varsler sammenbrud i Aarhus om 15 år
- Udlejningsvirksomhed kører ud i nyopbygget lastbil med maskinlad
- Norsk logistikvirksomhed lejer mere
- Færgefarten fortsætter fremdriften
- Lastbil-organisation er blevet godkendt som uddannelsescenter
- Kampagne skal øge opmærksomheden ved overkørsler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst