Trælast daffer derudad i ny tre-akslet lastbil med kran
Tirsdag 25. juni 2019 kl: 16:18
Af: Redaktionen
ESA Trucks Danmark leverede i oktober sidste år en ny tre-akslet DAF CF 370 til XL-BYG Brejnholt Lillebælt. Et halvt år efter melder firmaet om stor tilfredshed med DAF’en, der til fulde har levet op til forventningerne
- Det er gået rigtig fint, siger Jan K. Hansen, der er forvalter i XL-BYG Brejnholts Lillebælt-afdeling, som har adresse i Middelfart, og hvor Jan K. Hansen er ansvarlig for indkøb og drift af DAF’en.
- Bilen har til fulde levet op til vores forventninger, og vores chauffør Kenny Christiansen er rigtig glad for bilen, siger han.
En af årsagerne til, at det er gået så godt med den nye DAF CF 370, er de meget omhyggelige forberedelser inden købet.
- Vi var gennem en meget grundig udvælgelsesproces, hvor næsten alle mærker på et tidspunkt var inde over, men det var ESA Trucks og salgskonsulent Kim Lassen, der ”løb med sejren”, siger Jan K. Hansen.
Den nye DAF erstattede en ca. 10 år gammel DAF 85-400 kranbil, der var godt og vel moden til udskiftning. Især kranen, som var ældre endnu, havde gjort sin tjeneste. Det spottede Kim Lassen som den første af de forskellige lastbilmærkers sælgere, og hans engagement kombineret med DAF-chassisets specifikationer og hans evne til at imødekomme XL-BYG’s ønsker til opbygningen, gjorde udslaget.
- Sammen med vores chauffør Kenny Christiansen har jeg haft en rigtig god dialog med Kim, som først har lyttet og bagefter været i stand til at omsætte vores ønsker til konkrete løsninger. Det har været en lang, men positiv proces, siger Jan K. Hansen.
Blandt de faktorer, som gjorde indtryk på XL-folkene var, at Kim Lassen gjorde en stor indsats for at fremskaffe en demo-bil med de rigtige specifikationer, som Kenny Christiansen kunne prøvekøre for at få et indtryk af, hvor meget der er sket med den nyeste CF-model i forhold til den gamle 85-model.
- Kim Lassen har virkelig stået på pinde for os. Hans vedholdenhed har overbevist os om, at DAF-pakken var den rigtige for os, siger Jan K. Hansen.
Den nye - nu godt et halvt år gamle - DAF er opbygget med en HIAB X-HiPro 262 EP-5 kran med fem hydrauliske udskud, der løfter 1.260 kg på 15,1 meter, samt et 7,35 meter ”trælast-lad”. Chassiset er udrustet med det mellemhøje CF-førerhus i kort udgave samt ni-tons foraksel med parabelfjedre og luftaffjedret bogie. Kranen er leveret af Sawo i Kolding, mens Bilstrup Karosseri i Stoholm mellem Viborg og Skive har bygget bilen op med kran og lad med 80 cm tre-delte alu-sider og 60 cm bagsmæk med udtrækkelig understøtning, så bagsmækken kan lægges ned til vandret under kørslen. Dertil kommer surringsøjer, kæpstokke og kæpstokhuller, værktøjskasser med mere. ESA Trucks i Kolding har stået for klargøring inklusiv montering af arbejdslys, rotorblink, cyklist- og bakkamera, oliefyr, køleskab med mere.
XL-BYG Brejnholt Lillebælts nye DAF har hjemmebane på det meste af Fyn samt i Trekant-området.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




