Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VEJVREDE:

Hver tredje bilist har gjort aggressive fagter i trafikken

Tirsdag 25. juni 2019 kl: 11:50
Af: Redaktionen

Hver tredje bilist har gjort aggressive fagter i trafikken

”Flyt dig nu for helvede!” Høje råb, hornet i bund og vilde fagter er daglig kost, når man bevæger sig rundt i den danske trafik. Ifølge psykolog Mette Herslund er stress og behov for kontrol den store synder

Sidste år blev Danmark kåret til det lykkeligste land i verden, og vi er blevet kendt vidt og bredt for vores ”hygge”. Med så positive og rosenrøde vendinger kunne man fristes til at tro, at vi alle sammen går rundt hånd i hånd, hilser og smiler venligt til dem, vi møder på vores vej. 


Men bevæger man sig ud i den danske trafik, er virkeligheden en anden. En ny undersøgelse foretaget af Megafon for Continental Dæk Danmark A/S viser, at en tredjedel af de danske trafikanter har hilst deres medtrafikanter med en strakt langemand, knyttet næve eller andet aggressivt håndtegn, mens hver fjerde dansker har været involveret i et trafikalt skænderi. 


Hård tone i trafikken 
For at bidrage til at skabe en positiv adfærd i trafikken kickstarter Continental Dæk Danmark en adfærdskampagne under overskriften ”Share the Road”. Her har virksomheden udviklet en række videoer til de sociale medier, der sætter særligt fokus på forholdet mellem cyklister og bilisterne. 


At tonen mellem de to grupper er hård, er der ingen tvivl om. Det viser kommentarer på Continental Dæk Danmarks Facebook blandt andet:
  • Hvorfor tror de aber de ejer hele vejen når de er ude og brænde krudt af
  • Motionscyklister i tætsiddende klovnedragter har slet ikke min respekt
  • Det er sgu da de halvfede mænd i stramt tricot der er tror de er Bjarne Ris og co efter arbejdstid der fylder hele vejen

Men hvad er det, der gør, at hadet mellem de to grupper er så stort? Hvorfor kan bilister og cyklister ikke enes? Ifølge psykolog Mette Herslund, der er uddannet cand.psych og til daglig arbejder hos Psykologgruppen Roskilde, handler det om identificering, gruppering og magtforhold. Bilisterne har ifølge psykologen traditionelt den opfattelse, at vejene er ”deres”. Men de seneste år er der kommet langt flere cyklister til på landevejene, og de er begyndt at bruge vejene på en anden måde.


- Det kan være svært for bilisterne at forstå, hvorfor cyklisterne ikke kan køre én og én, men skal fylde på vejbanen. Det hidser bilisterne op og kan give en følelse af at ”de erobrer vores vej”, siger Mette Herslund. 


Den moderne stammekrig 
Magtkampen på de danske landeveje er ikke altid helt lige. På den ene side er bilen potentielt mere farlig end cyklisterne. Omvendt er der i mange tilfælde flere cyklister og kun én bilist. På den måde kommer det også til at handle om magtforhold.


- Det bliver lidt en stammekrig, hvor vi udkæmper et territorial kamp, ud fra en følelse af, at der ikke er plads nok til alle. Vores respektive ’stamme’ er synlig og gruppeopdelt med hver vores fartøj og påklædning. Men i bund og grund falder det tilbage på, at vi lever i en stressende hverdag. Når vi er pressede, har vi sværere ved at vise medfølelse. Og selvom vi måske egentlig har god tid, når vi kører på landevejen og møder en flok cykelryttere, er hverdagens stress letvakt og kan hurtigt melde sig på banen alligevel og påvirker vores handlemåde, siger Mette Herslund.


Når stressen bliver chauffør 
Særligt eftermiddagstrafikken i de store byer med mange cyklister, køer og en hastighed, der kan klares hurtigere på gå-ben, kan sætte tålmodigheden på prøve og få temperamentet i kog. Ifølge Mette Herslund er der sammenhæng mellem den aggressive adfærd i trafikken og vores travle hverdag.


- Generelt siger det noget om, at vi er for pressede og stressede i hverdagen, hvilket afspejles i en mindre grad af omtanke og refleksion. Når der så er mange biler, cyklister og fodgængere, bliver alle lidt højspændte. Som bilist bliver det derfor lettere at glemme, at cyklisten også er et menneske, når der ikke er øjenkontakt, siger Mette Herslund, der samtidig påpeger, at en større procentdel hidser sig mere op i trafikken, end de ville gøre i et supermarked, hvor der vil være en tættere forbindelse og mulighed for direkte øjenkontakt. Her får man lettere øje på, at de andre også er mennesker, og måske mødre og fædre.


Tab af kontrol skaber frustrationer 
Samtidig handler det om tab af kontrol. I vores samfund har vi nemlig vænnet os til at have kontrol over tingene, hvor alt skal planlægges, og tidsplaner overholdes. Men det kan være svært, når man holder stille i trafikken. 


- Når vi så sidder i kø bliver vi konfronteret med ubehagelig magtesløshed. Vi kan ikke komme frem eller tilbage, vi er ikke herre over, hvornår trafikken glider igen og har ikke mulighed for at komme af med den frustration. Og det går ofte ud over vores medtrafikanter. I disse situationer kan vi blive bedre til at få øje på det større perspektiv og spørge os selv; ”hvad er det værste, der kan ske, ved for eksempel at komme 10 minutter for sent” og derigennem opføre os ordentligt, siger Mette Herslund. 


Netop bedre adfærd og forståelse for hinanden i trafikken er det primære formål med kampagnen. 


- Share the Road handler om at dele vejen. Vi ønsker at sætte fokus på at få folk til at skabe plads til både cyklister og bilister, så begge parter kommer helskindet hjem uden dårlige trafikoplevelser. Og vi håber, kampagnen kan bidrage til at fremme den gode trafikkultur hos alle. For hvis vi alle gør en lille smule for at skabe plads til de andre trafikanter, så får det en stor effekt, forklarer Georg Nielsen, der er administrerende direktør i Continental Dæk Danmark A/S.


Tekst til billedet øverst:

Ifølge Mette Herslund er der sammenhæng mellem den aggressive adfærd i trafikken og vores travle hverdag. - Generelt siger det noget om, at vi er for pressede og stressede i hverdagen, hvilket afspejles i en mindre grad af omtanke og refleksion. Når der så er mange biler, cyklister og fodgængere, bliver alle lidt højspændte. Som bilist bliver det derfor lettere at sige ”jamen det er også en cyklist, det er ikke et menneske”, når der ikke er øjenkontakt, siger Mette Herslund.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst