Chauffør kørte på sin vognmands førerkort
Torsdag 13. juni 2019 kl: 15:58
Af: RedaktionenDa Tungvognscenter Syd ved en kontrol onsdag 12. juni standsede et dansk vogntog ved Padborg endte det med, at en lastbilchauffør sammen med sin vognmand blev sigtet for flere lovovertrædelser
Tungvognscenter Syd gennemførte i samarbejde med Færdselsstyrelsen og Fødevarestyrelsen onsdag en kontrol med fokus på transport af dyr - og i den forbindelse standsede de et dansk vogntog med smågrise på vej til Tyskland.
- Det stod hurtigt klart for tungvognscentrets personale, at det ikke var lastbilschaufførens eget førerkort, der sad i lastbilens tachograf, siger fungerende vicepolitiinspektør Jesper Engelund fra Sydøstjyllands Politi.
- Det viste sig, at førerkortet tilhørte hans vognmand - som vel at mærke ikke var med i lastbilen, siger han videre.
En nærmere efterforskning viste, at chaufføren tidligere havde benyttet vognmandens førerkort i mindst ét tilfælde og det afdækkede tillige flere overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne.
Både chauffør og vognmand blev sigtet for flere overtrædelser af køre-hviletiden. Chaufføren blev derudover sigtet for personelfalsk efter Straffeloven - og vognmanden for medvirken til det.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Selvstændig lastbilimportør fortsætter importen af japansk mærke
- Nedbygget maskintrailer med dobbelte hydrauliske ramper har 6.100 mm udtræk
- Motorstyrelsen varsler større kontrol af køretøjer på Fyn og i Østjylland
- Indisk koncern køber italiensk producent af busser og lastbiler
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Politiet fandt 10.070 ulovlige puff bars i varebil
- Fremover får hver varepost et gebyr på to euro
- Toldhund fandt over 60 kg cannabis i københavnsk pakkecenter
- Chauffør kørte 93 km/t i sit vogntog - i byzone
- Chauffør satte varevogn fast under bro
- Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




