Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORTORGANISAITION VURDERER EFTER EU-VALGET:

Vælgerne siger klart ja til EU-samarbejdet

Tirsdag 28. maj 2019 kl: 10:37
Af: Redaktionen

Søndag afgav 66,1 procent af de stemmeberettigede i Danmark deres stemme ved valget til EU-Parlamentet. En sammentælling ud fra partiernes holdning til EU-samarbejdet viser et meget klart flertal på omkring 80 procent af de afgivne stemmer til de EU-positive partier - V, S, SF, R, K og LA, mens de EU-kritiske partier - DF, EL og Folkebevægelsen mod EU - fik omkring 20 procent af stemmerne. Resultatet får transportorganisationen ITD til at konkludere, at vælgerne ved valget sagde klart ja til EU-samarbejdet og europæiske løsninger

Ifølge ITD’s vurdering tegner det derfor godt for arbejdet med at samle Europa om fælles løsninger - også på transportområdet. 


- Med en valgdeltagelse på hele 66 procent viste danskerne i går, at de til fulde har forstået, at fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Nationale særregler er ikke vejen frem. I ITD glæder vi os meget over dette klare budskab fra danskerne. Også et stort tillykke til de nyvalgte parlamentarikere. Vi glæder os til et godt og konstruktivt samarbejde, så snart arbejdet i det nye parlament for alvor går i gang, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD og tidligere konservativ minister.


ITD peger på, at der allerede ligger store opgaver klar og venter på de nye medlemmer af EU-Parlamentet - eksempelvis de afgørende forhandlinger om EU-Kommissionens vejpakke, som vil få stor betydning for det europæiske transporterhverv de næste mange år.


- Når de nye parlamentarikere om ganske kort tid indtager deres pladser i parlamentet, vil arbejdet med Vejpakken omgående kræve deres opmærksomhed. Vi har været i gang med forhandlingerne meget længe. Nu må og skal vi lande den Vejpakke, siger Carina Christensen og fortsætter:


- Det haster med at finde bæredygtige løsninger, der kan samle transporterhvervet i hele Europa og medvirke til at sikre gode arbejdsvilkår for chaufførerne på de europæiske veje. Samtidig skal regler og rammevilkår justeres, så transporterhvervet får et smidigt og effektivt regelsæt, som sikrer, at virksomhederne kan gennemskue og overholde reglerne, og som gør det håndterbart og enkelt for de individuelle landes myndigheder at kontrollere og håndhæve reglerne.


Derfor er det ifølge ITD ikke uvæsentligt for transporterhvervet, hvor EU-parlamentarikerne lægger deres indsats. Her anbefaler ITD de danske parlamentarikere at gå efter poster i EU-Parlamentets transportudvalg og beskæftigelsesudvalg.


-  Transportområdet er et meget stort og betydningsfuldt område. Derfor er det vigtigt, at vi får parlamentarikere med interesse for og kendskab til transporterhvervet højt placeret i de to udvalg, der har størst betydning for rammerne og reguleringen af erhvervet. Det er uden sammenligning Transportudvalget og Beskæftigelsesudvalget, så her ser vi gerne, at vi får nogle stærke transportpolitiske stemmer, der kan tale erhvervet op og tage de vigtige kampe, siger Carina Christensen og fremhæver, at klimaet er et af de emner, der har fyldt meget i parlamentsvalgkampen. Den dagsorden skal efter ITD’s mening i høj grad fortsætte, så transporterhvervet kan blive inddraget i den grønne omstilling.


-  Nu skal vi også for alvor i gang med at sætte handling bag de mange ambitiøse klimaambitioner, som vi har hørt i valgkampen. Her står vi klar til at bidrage i vejgodstransporten. Det haster med den grønne omstilling af den tunge vejgodstransport. Vi ser frem til, at de nyvalgte politikere tager transporterhvervet i ed og samarbejder med transportvirksomheder om en målrettet og langsigtet strategi for grønne vejgodstransporter i hele Europa, påpeger Carina Christensen.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
- Næste uge gennemfører Motorstyrelsen en større kontrol på Fyn
- Lastbil- og bus leverandør udnævner to nye direktører
- Politiet tjekkede dyretransporter på Bornholm

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst