Politiet efterlyser lastbilchauffør
Onsdag 3. april 2019 kl: 11:43
Af: RedaktionenSyd- og Sønderjyllands Politi leder efter en lastbilchauffør, som måske ikke bemærkede, at han ramte en motorcykel i en rundkørsel i Ribe. Motorcyklisten - en 44-årig mand - mistede livet ved ulykken, der skete tirsdag eftermiddag klokken 15.10 i rundkørslen ved Ringvejen, Tøndervej og Haderslevvej i den sydlige udkant af Ribe
Politiet oplyser, at lastbilchaufføren kom kørende ad Tøndervej mod nord, og motorcyklisten kom kørende ind i rundkørslen fra øst ad Haderslevvej.
I rundkørslen blev den 44-årige mand kørt over af lastbilen og blev kort efter erklæret død.
Ifølge vagtchef Ivan Gohr Jensen er motorcyklen tilsyneladende ikke blvet ramt af lastbilen, men den 44-årige motorcyklist er på en eller anden måde kommet ind under lastbilen.
Lastbilchaufføren har muligvis ikke opdaget, at motorcyklisten kom ind under lastbilen og fortsatte sin kørsel.
Derfor leder Syd- og Sønderjyllands Politi efter en lastbil med et hvidt førerhus og en mørkebrun eller rødbrun container på ladet - sandsynligvis er der tale om et sættevognstog.
Syd- og Sønderjyllands Politi har fået mange henvendelser fra vidner, men vil meget gerne høre fra flere. Hvis man har set ulykken eller har andre oplysninger om for eksempel lastbilen kan man kontakte politiet på 114, hvor man skal bede om at tale med
Syd- og Sønderjyllands Politi.
De pårørende til motorcyklisten er blevet underrettet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Svensk-dansk postkoncern øgede sin omsætning
- Vognmand i Midtjylland overlader rattet til sin datter
- Chauffører og vognmænd får større fleksibilitet i EU-efteruddannelsen
- Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Politiet skrev bøde på 108.000 kroner til chauffør i Rødby Havn
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Polsk lastbil fik kørselsforbud på Bornholm
- Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




