Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

EU’s Ministerråd vedtager nye dækmærkning

Mandag 4. marts 2019 kl: 12:12
Af: Redaktionen

EU er på vej til at ajourføre reglerne om mærkning af dæks energimæssige ydeevne og udvider anvendelsesområdet til dæk til tunge køretøjer. Mærkerne skal være mere synlige for forbrugerne og indeholde oplysninger om vejgreb i sne- og isglat føre. EU’s Ministerråd stemt om sin forhandlingsposition i forhold til de nye regler, som EU-Kommissionen har foreslået

De nye regler vil gavne forbrugerne, som ud fra en række oplysninger skal kunne træffe et kvalificeret valg vedrørende dæks sikkerhed og brændstofeffektivitet. De kommende regler vil også kunne bidrage til at mindske drivhusgasemissionerne i vejsektoren og derved hjælpe EU med at opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen.


Ministerrådets holdning støtter op om en præcision og udvidelse anvendelsesområdet for det nuværende regelsæt. Det ajourfører mærket og giver mandat til, at oplysninger om vejgreb i sne- og isglat føre inkluderes. Nye krav vedrørende mærkets visning, herunder i forbindelse med fjernsalg og salg på internettet, forbedrer synligheden for kunder og sikrer, at de kan være fuldt informeret, når de træffer beslutninger om køb. Forordningen forbedrer også håndhævelsen ved at skabe en forpligtelse til at registrere dæk i en produktdatabase.


Forordningens anvendelsesområde udvides til for første gang at omfatte dæk til lastbiler og busser (C3-dæk). Tidligere var kun dæk til biler og varevogne omfattet af reglerne. Ministerrådets holdning giver også mulighed for fremtidig inkludering af regummierede dæk, så snart en passende prøvningsmetode til måling af sådanne dæks ydeevne er udviklet. En revisionsklausul giver mulighed for fremtidig inkludering af levetid og slidstyrke som parametre på mærket, når der findes passende prøvningsmetoder.


Formålet med dækmærkningssystemet er at mindske drivhusgasemissionerne og støjforureningen i transportsektoren og øge trafiksikkerheden ved at informere forbrugerne bedre om brændstofeffektivitet, støjniveau og sikkerhed for de dæk, de køber. Vejtransport er ansvarlig for ca. 22 procent af EU's samlede drivhusgasemissioner, og dæk tegner sig for 5-10 procent af et køretøjs brændstofforbrug, primært på grund af deres rullemodstand. En reduktion af rullemodstanden bidrager derfor til at sænke emissionerne, samtidig med at forbrugerne opnår omkostningsbesparelser takket være et lavere brændstofforbrug.


En revision af reglerne var blevet nødvendig, idet en gennemgang af den nuværende lovgivningsmæssige ramme viste, at dækmærkningsordningen ikke fuldt ud opfyldte sit formål med at reducere drivhusgasemissionerne i transportsektoren på grund af mærkernes lave synlighed og på grund af manglende håndhævelse.


Når EU-Parlamentet har besluttet, hvad det mener om sagen, kan de interinstitutionelle forhandlinger i EU begynde.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Direktør forlader autotransportør efter halvandet år
- Polsk mand blev taget med godt halvanden million cigarettet i varerummet
- Lastbil væltede under arbejde med kran
- 65-årig mand mistede livet
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst