Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Pacton har leveret den første 32 tons XL-godkendte gardinsættevogn

Onsdag 12. december 2018 kl: 09:15
Share  


Af: Redaktionen

Pacton har leveret den første 32 tons XL-godkendte gardinsættevogn

GP Transport i Rødkærsbro i Midtjylland blev den første transportvirksomhed i Danmark, der fik leveret en fire-akslet gardinsættevogn med 32 tons XL-godkendelse. Gardinsættevognen er af typen Pacton TBD 454, der takket være XL-godkendelsen kan køre med op til 32 tons gods uden yderligere lastsikring. Traileren er desuden udrustet med truckbeslag til transport af en medbringertruck

- Korsdal Trailer i Ans har skræddersyet vores nye gardinsættevogn præcist til vores behov, og det har bare fungeret perfekt. Vi kører meget med bigbags og paller med blandt andet træpiller, foderstoffer og gødning, og med 10-15 daglige lossesteder er det vigtigt, at vi kan komme hurtigt til godset med vores medbringertruck ude hos kunderne, siger vognmand Gert Poulsen og fortsætter:


- Ved 56 tons vogntogsvægt passer de 32 tons nyttelast for eksempel med 33 paller træpiller på hver 950 kg. Vi læsser kun ind og ud af venstre side, og med det smarte, to-delte hurtig-opluk på Pacton-traileren sparer vi meget tid i forhold til traditionelle lukkebeslag på gardinet og traditionel båndsurring af læsset.


For at opnå XL-godkendelse skal traileren have særlig forstærket forsmæk, gardiner og bagdøre.


- Pacton-traileren er så vidt jeg ved den eneste på markedet med XL-godkendelse til 32 tons. Konkurrenterne kan kun klare 27 tons selv på fire-akslede trailere. Gert Poulsens nye trailer har fire flytbare sidestolper i hver side, og det er med til at give ekstra styrke, siger Henrik Korsdal, der er officiel importør af de hollandske Pacton-trailere i Danmark og Norge.


- Vi har været i tæt dialog med Gert Poulsen for at skræddersy traileren præcist til hans behov. Vi har trukket på alle Pactons specifikationsmuligheder. Det gælder blandt andet hurtig-oplukket, hvor chaufføren ved hjælp af et par håndtag kan udløse samtlige lukkebeslag på gardinet i venstre side, og det gælder det manuelt hævbare tag i venstre side. Vi har vist opnået et ganske vellykket resultat, siger Henrik Korsdal.


Blandt detaljerne på den højt specificerede trailer er også Tridec mekanisk tvangsstyring af den bageste aksel, løft af den forreste aksel ved hjælp af en kontakt i førerhuset samt manuelt løft på de to midterste aksler på traileren, der er leveret med fire ni-tons BPW-aksler med tromlebremser. Samtlige lygter er af strømbesparende LED-type med lang levetid, og traileren er metalliseret inden lakering. Det gælder både fælge, chassis, kofanger samt opbygning, hvor sidstnævnte er lakeret i original Scania-metalfarve. Gert Poulsens nye Pacton-trailer er desuden udrustet med Beka Max centralsmøring af akslerne samt Danbox værktøjskasse bygget efter mål.


Roof Safety Airbag forhindrer is på taget
Og apropos den kommende vinterperiode har Gert Poulsen også valgt at få monteret det såkaldte Roof Safety Airbag-system, RSAB, der ved hjælp af en lang, oppustelig slange under presenningtaget holder det fri for is og sne ved parkering ved vintertide. Inden parkering pustes Roof Safety Airbag’en op med lastbilens trykluftsystem og presser taget op i en spids, så vand og sne ikke samler sig på taget men løber af, inden det når at fryse fast. Dermed minimeres risikoen for, at der under kørslen falder isklumper af traileren til fare for andre trafikanter.


Selv om traileren er XL-godkendt, og godset derfor ikke nødvendigvis skal surres, har Gert Poulsen for en sikkerheds skyld specificeret den med 2,5 tons surrings-øjer for hver 0,5 meter i kantskinnen i begge sider. Dermed er den altid klar til at køre andre typer gods, der kræver traditionel lastsikring med spændbånd.
Selv om Gert Poulsen har fået leveret en meget avanceret gardintrailer, får han ikke glæde af den til hverdag. Han har nemlig valgt at overlade den nye trailer til en undervognmand, der kører fast for ham, mens han selv kører videre med en ældre men velholdt tre-akslet gardintrailer.


- På trods af de mange avancerede løsninger kunne Henrik Korsdal levere den nye Pacton til en go’ pris. Samtidig er han lyttende, kundemindet og ordholdende, så lever den nye trailer op til mine høje forventninger, er det ikke usandsynligt, at han på et tidspunkt skal levere endnu en fire-akslet Pacton til os efter samme opskrift, siger Gert Poulsen.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tredie togoperatør har fået lov til at køre med lastbiltrailere i lommevogne
- Ny tiptrailer hos vognmandsforretning i Salling rummer 61,5 kubikmeter
- EU-Domstolen afviser EU-Kommissionen
- Terminalflytning gavende det lokale miljø
- Stena Lines første af fem nye skibe er kommet i vandet
- Den årlige inflation i euro-området var på 1,6 procent
- Sættevognen kan køre som blokvogn
- Herning-virksomhed fik det første kran-eksemplar i Danmark
- Flis-virksomhed har overført en anhænger til Grønbjerg ved Give
- Direktør fik otte en halv måned hos Vejle-virksomhed
- Plastgenbrug kan gøre Danmark mindst 1,6 milliarder kroner rigere om året
- Vognmand fra Føvling har fået en trailer med gående gulv

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst