Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
TRANSPORTJURISTEN SKRIVER:

Haag-reglernes artikel IV, nr. 5 er ingen begrænsning af rederens ansvar ved bulktransport

Torsdag 23. marts 2017 kl: 17:09
Share  


Af: Lissi Andersen Roost, advokat ph.d., Andersen Partners

I 92 år havde man i engelsk ret ventet på at få afgjort, om bestemmelsen i Haag-reglerne fra 1924 om begrænsning af rederens ansvar for tab af eller skade på godset under søtransport til et nærmere bestemt beløb ”per package or unit” kunne påberåbes ved bulktransport. Afgørelsen kom i efteråret 2016 i sagen ”Vinnlustoding HF & Another v. Sea Tank Shipping A/S (”AQUASIA”)


Haag-reglerne fra 1924, er hvad “The International Convention for the Unification of Certain Rules of Law relating to Bills of Lading, and Protocol of Signature” i daglig tale kaldes. Denne konvention om konnossementer og dermed transport af gods til søs er i dansk ret længe overhalet af nyere konventioner om transport af gods til søs (Haag-Visby-reglerne fra 1968 og Hamborg-reglerne fra 1978). Ikke desto mindre spiller Haag-reglerne såvel i dansk som engelsk ret fortsat en rolle i det omfang, hvor anvendelsen af disse regler ikke strider mod ufravigelig national lov. 


I engelsk ret kan Haag-reglerne således spille en rolle, såfremt disse er inkorporeret i et søfragtbrev (seaway bill), et certeparti eller et konnossement, som ikke er udstedt i et land, der har tiltrådt Haag-Visby-reglerne, og som vedrører gods, der ej heller er læsset i lande, der har tiltrådt Haag-Visby reglerne. 


Sagens faktiske omstændigheder
Sagen opstod på baggrund af en transport af fiskeolie ombord på skibet ”AQUASIA”, som sagsøger havde chartret af det sagsøgte rederi. Parterne havde indgået et certeparti. Det sagsøgte rederi havde på baggrund af certepartiet accepteret at befordre godset, beskrevet som ”2,000 tons cargo of fish oil in bulk, 5% mol chopt” fra nogle havne i Island til nogle havne i Norge mod en fast fragt på 817.500 norske kroner.
 

Certepartiet var udstedt på såkaldte ”London Form” vilkår. I disse vilkår var foreskrevet, at rederen skulle have ret til de privilegier og rettigheder og den beskyttelse, som fandtes i artikel 2-5 i Haag-reglerne fra 1924.


Haag-reglernes artikel IV, nr. 5 foreskriver blandt andet følgende:
“Neither the carrier nor the ship shall in any event be or become liable for any loss or damage to or in connexion with goods in an amount exceeding 100 pounds sterling per package or unit, or the equivalent of that sum in other currency unless the nature and value of such goods have been declared by the shipper before shipment and inserted in the bill of lading.”


Skibet læssede ifølge et udstedt konnossement i alt 2.056.926 kilo fiskeolie i bulk for sagsøger, hvoraf ca. 500.000 kilo blev læsset i tankene 1P, 2P og 5S. Efter skibet var ankommet til Lovund i Norge læssede det en yderligere forsendelse af fiskeolie for en anden befragter. 


Dele af denne yderligere forsendelse blev læsset i tank 1P, 2P og 5S, hvorved sagsøgers fiskeolie blev blandet med den anden befragters fiskeolie. Ved ankomsten til lossehavnene blev det konstateret, at i alt 547.309 kilo af sagsøgers fiskeolie var blevet beskadiget ved at blive blandet med den anden befragters fiskeolie. På den baggrund krævede sagsøger erstatning af rederiet for sit tab svarende til 367.836 dollar.


Tvisten
Rederiet accepterede, at rederiet principielt var erstatningsansvarlig for den skete beskadigelse af sagsøgerens fiskeolie under søtransporten. Dog gjorde rederiet gældende, at ansvaret skulle begrænses til 54.730,90 britiske punkd svarende til 100 pund per tons gods, der var blevet beskadiget, jf. Haag-reglernes artikel IV, nr. 5.


Sagsøgeren gjorde heroverfor gældende, at rederiet ikke kunne begrænse sit ansvar i medfør af Haag-reglernes artikel IV, nr. 5, fordi denne regel ikke finder anvendelse ved bulktransport. Ved sådanne transporter er der ikke nogen relevant ”package or unit” at beregne begrænsningsbeløbet ud fra - var argumentet. 


Fordi det i engelsk ret endnu ikke var afgjort, hvorvidt begrebet ”unit” i den pågældende bestemmelse skulle forstås som værende et fysisk ikke-emballeret objekt eller en måleenhed/vægtenhed og i bekræftende fald hvilken (kilo/ton), blev parterne enige om, at dette spørgsmål skulle afgøres af High Court i London.


På baggrund af såvel en ordlydsfortolkning af selve bestemmelsen, gennemgang af forarbejderne til bestemmelsen, gennemgang af domme afsagt i andre Commonwealth lande om bestemmelsen samt en gennemgang af relevant juridisk litteratur om bestemmelsen fandt High Court i London frem til, at Haag-reglernes artikel IV, nr. 5 ikke egner sig til anvendelse på bulktransport. 


Dommeren tilføjede endvidere, at selv hvis bestemmelsen kunne anvendes ved bulktransport, hvilket ville forudsætte, at begrebet ”unit” skulle forstås som værende en måleenhed, ville dette ikke i den konkrete sag medføre et begrænsningsbeløb, der var lavere end det erstatningsbeløb, som sagsøgeren havde krævet af rederiet. 


Således kunne det ingensteds udledes, at begrebet ”unit” skulle forstås som et ton frem for et kilo. Godsets vægt var i certepartiet angivet som ”2,000 tons”, mens det i det udstedte konnossement var angivet som 2.056.926 kilo. At anvende den måleenhed, der var anvendt ved beregningen af fragten for transporten, kunne endvidere ikke komme på tale, al den stund at fragten netop ikke var beregnet som et bestemt antal norske kroner per kilo/ton gods, der skulle transporteres, men derimod var aftalt som et fast beløb (lump sum).


Konklusion
Konklusionen i engelsk ret er på baggrund af denne dom, at Haag-reglernes Artikel IV, nr. 5 ikke er anvendelig ved bulktransport. Som reder, der udfører bulktransport, bør man være opmærksom herpå. En løsning på dette problem kunne være i stedet at aftale anvendelse af Haag-Visby reglerne fra 1968, idet Haag-Visby-reglernes artikel Article IV r.5(a) også gælder i tilfælde af bulktransport: 


"Unless the nature and value of such goods have been declared by the shipper before shipment and inserted in the bill of lading, neither the carrier nor the ship shall in any event be or become liable for any loss or damage to or in connection with the goods in an amount exceeding 666,67 units of account per package or unit or 2 units of account per kilogramme of gross weight of the goods lost or damaged, whichever is the higher."




Klik venligst

© Copyright 2017 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Arbejdsgiveren har ret til erstatningen
- Transportjuristerne skriver om medvirkeransvar
- Transportnyhederne har været på nettet i 17 år
- Haag-reglernes artikel IV, nr. 5 er ingen begrænsning af rederens ansvar ved bulktransport
- Transportøren kan have ansvar for beskadigelse af andet end det transporterede gods
- Transportjuristen skriver om tysk enighed mellem speditører og transportkøbere
- Manglende information afgjorde erstatningssag
- Transportjuristen ser på jernbane- og landevejstransportørens ansvar for følgeskader
- Elektroniske CMR-fragtbreve - er den sidste hindring endeligt ryddet af vejen?
- Sø- og Handelsretten har afsagt en interessant dom om landevejstransportørs ansvar for tyveri af godset
- Højesteret har talt - flypassagerer får kompensation for forsinket fly
- Nye vægtkrav til containere - transportadvokaten kommer med opdatering

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst

Klik venligst