Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danske havne sætter containerrekord

Tirsdag 16. december 2025 kl: 12:57
Af: Redaktionen

Danske havne sætter containerrekord
Hovedparten af containere til og fra Danmark går via APM Terminals’ containerterminal i Aarhus. (Foto: Jesper Christensen)

Tredje kvartal i år har slået alle rekorder, når det kommer til flest lastede containere transporteret til eller fra større danske havne.

Containergods svarende til 137.000 tyvefodscontainere ankom i tredje kvartal til en dansk havn, mens der i den anden retning blev sendt containergods svarende til 122.000 tyvefodscontainere ud fra danske havne. Samlet blev containergods svarende til mere end en kvart million tyvefodscontainere transporteret ind eller ud af en større dansk havn fra juli til august 2025. Det viser en analyse fra Danske Rederier på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.


Hovedparten af containere til og fra Danmark går via APM Terminals’ containerterminal i Aarhus, hvor der også har været en markant stigning i løbet af 2025. 


- Det er helt tydeligt, at 2025 har været præget af uforudsigelighed på verdensmarkederne og store skift i forhold til rederiernes ruter. Derfor har fleksibilitet været et nøgleord for os som terminaloperatør. Vi arbejder hele tiden med at tilpasse vores operationer til rederiernes behov, nye services og på at øge effektiviteten, siger Mikael Gutman, der er direktør for APM Terminals, Nordics, der opererer terminalen i Aarhus. 


- Derfor er vi også glade for at kunne konstatere, at selvom vi sætter rekorder på mængden af containere, der kommer ind, så oplever vi et langt bedre flow ind og ud og terminalen i forhold til det seneste rekordår i 2022 under Corona, hvor den stigende internethandel var med til at sætte propper i forsyningskæderne, siger han videre.


Stigningen i antallet af containere skyldes blandt andet, at flere sejlruter anløber Aarhus. Dels har Mærsk udvidet sit engagement i Aarhus og gjort terminalen til ny mellemstation for last til og fra Polen, så den dermed aflaster pressede havne i Nordtyskland. Dels anløber rederiet MSC terminalen med en rute fra Asien, og CMA CGM har siden juli har en nordisk rute med stop i Aarhus.  


- Danmark er en af verdens allerstørste søfartsnationer og også et strukturelt knudepunkt for containerfragten i Norden. Det er en stor styrke, at vi kan håndtere det stigende antal containere i de danske havne. Rederierne, havnene og transportkæden i øvrigt leverer en uundværlig forsyningskæde til gavn for dansk økonomi og beredskab, siger Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør i Danske Rederier. 


Interesserede kan læse mere om containertrafikken til og fra danske havne i Danske Rederiers analyse  ”Markant løft i containertrafikken: Danske havne når historiske niveauer” her:





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Verdens største batterielektriske hurtigfærgerne har fået gang i motorerne
- Danske havne sætter containerrekord
- Special-rederi overtager to SOV-skibe
- Havn ansætter vicedirektør i Trafikstyrelsen som midlertidig direktør
- Havnebestyrelse vil have ny direktørprofil - direktør forlader sin stilling
- Antallet af fær­ge­pas­sa­ge­rer, der sejler elektrisk, vil blive fordoblet de kommende år
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- Havneselskab vinder global bæredygtighedspris for krydstogtterminaler
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Lov om krigsforsikring er rettidig omhu
- Ny el-færge får længere ophold på værft i Svendborg
- Rederiorganisation indgår aftale om at styrke det civile forsvar

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst