Tre hold er gået videre i udbud om mere metro til Nordhavn
Fredag 28. marts 2025 kl: 16:16
Af: RedaktionenPlanlægningen af to nye metrostationer i Ydre Nordhavn er i gang, og Metroselskabet har prækvalificeret tre hold til at give deres tilbud på den nye metrostrækning, der er en forlængelse af M4-linien, der åbnede i sommeren 2024. Forlængelsen omfatter to nye stationer i byudviklingsområdet Levantkaj og det fremtidige centrum i Ydre Nordhavn
I februar i år offentliggjorde Metroselskabet udbuddet på design- og anlægskontrakten efter konceptet ”tidlig entreprenørinddragelse”. I denne udbuds- og kontraktform inviterede Metroselskabet et hold bestående af entreprenør, ingeniørrådgiver og arkitekt ind i projektplanlægningen på et tidligt stadie. Formålet er at opnå et endnu bedre samarbejde på projektet, minimere projektets klimaaftryk og i sidste ende bygge en bedre metro for kunderne og byen.
Der kom seks ansøgninger, og Metroselskabet har nu valgt at prækvalificere tre hold, som skal deltage i konkurrencen om at designe og bygge den nye udvidelse af linjen. De tre entreprenører med hold er:
- Acciona Construcción, S.A. med Acciona Engineering, Niras, Egis Rail samt Weston Williamson + Partners
- M.J. Eriksson A/S med LM BYG, Bravida, Artelia, C.F. Møller samt BIG
- MT Højgaard Danmark A/S Rambøll samt Cobe
Vinderen af udbuddet forventes at blive fundet i efteråret. Derefter følger en designfase og miljøkonsekvensvurderingen. Selve byggeriet forventes påbegyndt i 2027, og målet er, at de nye stationer åbner for passagerer i 2030.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Fyns trafikselskab har fået ny bestyrelse
- 9 ud af 10 kræver klimaafgift på privatfly
- København får sightseeing-rute med skib til Nordkap og Tromsø
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Letbane kørte med færre passagerer
- Arbejdet med at anlægge overhalingsspor i København begynder til foråret
- Togtransport bliver mere elektrisk med nye tog
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Overskud på 732 millioner kroner kom hjem på skinner
- Buschauffør blev stukket med en kniv
- Antallet af togrejsende over Storebælt steg sidste år med 8,2 procent
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




