Rederi-koncern melder om flere passagerer og mindre gods
Torsdag 13. marts 2025 kl: 15:04
Af: RedaktionenHos rederikoncernen DFDS var der i februar i år flere passagerer med færgerne, mens der var mindre gods. DFDS' samlede lanemeter fragt lå i februar i år 3,6 procent lavere end i samme månede sidste år, mens passagertallet lå 4,1 procent højere, måder der er reguleret for rutejusteringer og frasalg af ruter
På fragtområdet melder DFDS om, at de samlede mængder i februar endte på 3,4 millioner lanemeter, hvilket var 3,6 procent lavere end i februar sidste år.
Nordsømængderne var lavere end i 2024 som følge af en nedgang i mængder fra bilindustrien og en opbremsning i eksporten af fødevarer til Storbritannien fra kontinentet. Middelhavsmængderne var lavere end i 2024 i forlængelse af kapacitetsjusteringer på grund af øget konkurrence i én korridor.
Mængderne på Den Engelske Kanal var lavere end i 2024 som følge af hovedsageligt en dag mindre i måneden på grund af, at 2024 var skudår.
Mængderne på Østersøen og på Gibraltarstrædet var begge højere end i 2024.
I de seneste 12 måneder - 2025-24 - har DFDS samlet transporteret 41,4 millioner, hvilket er en stigning på 5,7 procent i forhold til foregående 12-måneders periode 2024-23. Justeret for ruteændringer var stigningen på 6,6 procent.
På passagerområdet oplyser DFDS, at frasalget af ruten Oslo-Frederikshavn-København i efteråret sidste år har betydet, at det samlede passagertal i februar i år lå 13,6 procent lavere sammenholdt med februar sidste år. Justeret for salget af Oslo-Frederikshavn-København lå passagertallet 4,1 procent højere.
Ifølge DFDS skyldes den justerede stigning primært flere passagerer på Gibraltarstrædet og Østersøen.
Antallet af biler var 14,5 procent lavere i februar i år end i samme måned sidste år -justeret for ruteændringer lå antallet af biler 3,9 procent lavere.
Det samlede antal passagerer er steget med 38,2 procent fra 4,8 millioner i den forudgående 12 månedersperiode til 6,6 millioner i den seneste 12 måneders periode 2025-24. Justeret for ruteændringer var stigningen 5,9 procent.
DFDS Færgemængder | |||||||||
Februar 2025 | Sidste 12 måneder | ||||||||
Fragt | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | |
Lanemeter, '000 | 3.054 | 3.546 | 3.418 | -3,6 % | 41.247 | 39.124 | 41.365 | 5,7 % | |
Passager | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | 2023 | 2024 | 2025 | Ændr. | |
Passagerer, '000 | 211 | 331 | 286 | -13,6 % | 4.008 | 4.752 | 6.566 | 38,2 % |
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Transportorganisation opfordrer til at tjekke bøder for manglede betaling af vejafgift
- Kontrolpunkt i Nordjylland registrerer lastbiler, der er andre steder
- Lastbilproducenter skal betale erstatning til norsk postkoncern
- Fredag 14. marts 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rederi rykker rundt på færger for at få sommerplanen til at hænge sammen
- Tysk bliver en del af den digitale teoriprøve
- Nationale regler for førerdokumenter udstedt af Ukraine ændres
- Kølebiler med 170 hk er i master-klasse og har trådløse funktioner
- Færdselsstyrelsen sender bekendtgørelse om kvalifikationskrav i høring
- Samarbejde skal give fleksibel og sikker fødevaredistribution i København
- Elektriske varebiler kommer med fem års garanti
- Politi advarer mod falske fragtfirmaer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |