Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab

Fredag 20. december 2024 kl: 13:37
Af: Redaktionen

Et politisk flertal i Aarhus Byråd har vedtaget, at Aarhus Havn skal omdannes fra kommunal selvstyrehavn til en aktieselskabshavn

Aarhus Havn har over de seneste mange år oplevet stor fremgang og er i dag Danmarks største erhvervshavn. For at kunne understøtte den fortsatte udvikling og skabe bedre erhvervsmæssige muligheder har Aarhus Havns bestyrelse anmodet byrådet om at omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab - en anmodning, som byrådet har imødekommet.


- Lige siden 1845 har Aarhus Havn skabt fremgang og udvikling både lokalt og nationalt. I dag er havnen Danmarks største og vigtigste erhvervshavn, der forbinder dansk erhvervsliv med resten af verden, siger Thomas Haber Borch, der er administrerende direktør i Aarhus Havn.


- Nu er tiden kommet til at skrive et nyt kapitel i historien – et kapitel, der på mange måder rækker ind i fremtiden. Derfor glæder jeg mig over den politiske opbakning til at omdanne Aarhus Havn til et aktieselskab. Det vil bidrage til at styrke vores position og vores samarbejde med erhvervslivet, som er en forudsætning for den fremtidige forsyningssikkerhed og bæredygtige udvikling, siger han videre.


Omdannelsen til et aktieselskab sker med virkning fra og med 1. april 2025. Aarhus Havns nuværende bestyrelse fortsætter frem til april 2025. Hanne Storm Edlefsen, der er direktør i Energinet, indtræder pr. 1. januar 2025 som nyt bestyrelsesmedlem efter Michael Svane, der er udtrådt afbestyrelsen.


Efter omdannelsen vil bestyrelsen bestå af 11 medlemmer.
  • Formand: Susanne Juhl, tidligere administrerende direktør i HMS Naturgas og nuværende bestyrelsesformand for HOFOR og BIOFOS
  • Næstformand: Anders Winnerskjold (S), borgmester i Aarhus
  • Bünyamin Simsek (uden for partierne - tidligere V), byrådsmedlem i Aarhus
  • Anne Hammer (SF), byrådsmedlem i Aarhus
  • Andreas Nordseth, tidligere direktør i Søfartsstyrelsen
  • Ole Thomsen, Executive Vice President i JYSK
  • Hanne Storm Edlefsen, direktør i Energinet
  • Fire medarbejdervalgte medlemmer




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skærver og fast biobrændsel opvejede fald i import af fossile brændsler
- Den største havn ved Limfjorden skruer op for forventningerne
- Havn i Vendsyssel er klar til første etape af havneudvidelse
- Sveriges største havn noterer fremgang inden for containergods
- Stor shippingvirksomhed udvider med 200.000 kvadratmeter i sin hjemby
- Containeromsætningen i havnen i Aarhus har sat flere rekorder
- Containerterminal i København har løftet flere containerenheder
- Elektriske containerkraner løftede effektiviteten
- Myndigheder skal kunne skyde droner ned
- Tysk haveselskab sætter gang i automatisering af terminaktraktorer
- Østjysk havn får endnu en direkte rute til Asien
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst