Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmand lod sig overtale i et svagt øjeblik

Fredag 27. september 2024 kl: 11:22
Af: Redaktionen

Vognmand lod sig overtale i et svagt øjeblik

Tip, tank, køl, walking floor - og alt muligt andet. Chauffør Dennis Jensen hos Hanstholm Container Transport har at bestille med den nye Scania R 530 bogie-trækker, som Stiholt leverede til vognmandsforretningen i Hanstholm efter sommerferien - og som er blevet hans faste bil og arbejdsplads

Vognmand lod sig overtale i et svagt øjeblik
Med den nye tre-akskelde trækker har Hanstholm Container udvidet sin vognpark fra 27 til 28 biler, da Dennis Jensens nu tidligere bil - en Scania R 560 fra 2011 med 1,3 millioner kilometer bag sig, kører videre i firmaet og lægger efterlader flere kilometer bag sig.


De seneste gange, hvor Stiholt har leveret nye Scania’er til Hanstholm Container, har der primært været tale om lastbiler med sekscylindrede motorer fra Scania's nyeste "Super-generation" på grund af deres brændstoføkonomi. 


Denne gang blev det en V8’er - ifølge vognmand Mads Pedersen var det ikke fordi, firmaet har skiftet strategi.


- Der var ganske enkelt tale om, at vores faste Scania-sælger, Lars Pedersen fra Thisted-afdelingen, fangede mig i et svagt øjeblik, siger vognmanden.


- Stiholt har jo lavet de her flotte 75-års jubilæumsmodeller med helt unik udsmykning og V8-motor i anledning af deres jubilæum, og da vi selv har fejret 40-års firmajubilæum tidligere i år, passede det jo lidt sammen med endnu en V8’er. Og da den skal løse mange forskellige kørselsopgaver - ofte med tunge læs  lod jeg mig overtale, indrømmer Mads Pedersen.


Hanstholm Containers nye trækker er nummer fire i rækken af Stiholt's 75-års jubilæumstrækkere. Den er opbygget med stort to-strengs hydraulik-anlæg med drejbare hydraulikkoblinger lige foran skamlen, en særlig Stiholt-bagkofanger, heldækkende alu-dørk og G-strenge, udsmykning med Stiholt's grundlægger Immanuel Stiholt på bagvæggen, højt placerede baglygter bag på førerhuset, integrerede lys- og luftforbindelser i bagvæggen samt de særlige Stiholt 75-års jubilæums-logoer. 


Dertil kommer en mængde andre detaljer i førerhuset, som et par måneder efter leveringen var en tur hos BJ Autopolstring i Padborg, mens chauffør Dennis Jensen holdt 14 dages ferie.





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fagforbund er tilfreds med ny ordning om udenlandsk arbejdskraft
- Entreprenør i Gundsø har hentet en ny city asfalt tiptrailer i Hedensted
- Industri-koncerner går sammen om at opskalere brint til vejtransport
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Hollandsk lastbilproducent og svensk teknologi-virksomhed vil sammen sætte fart på selvkørende godstransport
- Vognmandsorganisation forventer en afgørelse i løbet af september
- Kommuner skal gøre det lettere at komme på arbejde
- Årets transportlærling hedder Mathilde til fornavn og er chauffør i Struer
- To tre-akslede gardintrailer skal trækkes med fragtmand i Vestjylland
- Kurervirksomhed i Esbjerg bliver en del af en stor transport- og logistik-koncern
- Den tyske regering vil støtte selvkørende køretøjer med 14 millioner euro
- Transport- og speditionsvirksomhed i Kolding køber vognmandsforretning i Ribe

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst