Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

De fem svenske havne i EU's TEN-T net bevarer deres status

Fredag 26. juli 2024 kl: 13:00
Af: Redaktionen

Sveriges TEN-T core-havne glæder sig over den reviderede forordning om EU's retningslinier for udviklingen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), som blev vedtaget af EU's Ministerråd i midten af juni. Alle fem svenske core-havne havne bevarer deres status i netværket og fortsat til at spille en vigtig rolle i EU's øgede indsats for at opbygge et bæredygtigt og stærkt europæisk transportnet. De fem havne er Copenhagen Malmö Port (CMP) i Malm, Stockholms Havn, Göteborgs Havn, Trelleborg Havn og Luleå Havn

Havne i det centrale TEN-T netværk - core-havne -  er nogle af de vigtigste havne i Europa og spiller en central rolle i udviklingen af europæiske transportkorridorer på grund af deres strategiske betydning for EU's transportinfrastruktur.


EU-Kommissionen gennemgår og opdaterer regelmæssigt TEN-T-netværket for at tilpasse det til skiftende transportbehov og -prioriteringer. Det betyder blandt andet, at status for havne, der har oplevet en mindsket brug eller har haft en reduceret strategisk vigtighed, risikerer at blive nedgraderet eller helt fjernet. Den nye TEN-T-forordning, der formelt trådte i kraft 13. juni 2024, indeholder nogle væsentlige ændringer i havne omkring Østersøen, men de svenske core-havne beholder deres status.


EU's transeuropæiske transportnet er et instrument til udvikling af en sammenhængende, effektiv multimodal transportinfrastruktur af høj kvalitet i hele EU. Det omfatter et net af jernbaner, indre vandveje, short sea-ruter og veje, der forbinder byknudepunkter, kyst- og indre havne, lufthavne og terminaler. Den nye forordning omfatter blandt andet en stærkere indsats for at øge brugen af mere bæredygtige transportformer og en forbedring af multimodaliteten i transportnettet. Desuden vil status for en havn i TEN-T nettet fortsat blive vurderet på grundlag af dens bidrag til energiomstillingen, ikke kun på grundlag af lastmængde og passagernumre.


I forbindelse med revision af TEN-T-forordningen, beholdt havnen i København, der også drives af CMP, ligeledes sin status som core-havn i det europæiske TEN-T-netværk. 


Aarhus Havn er også en core-havn i EU's TEN-T netværk.


Kommissionens forslag til revision af TEN-T-forordningen fra 2013 blev fremlagt som en del af pakken om effektiv og grøn mobilitet. Den nye TEN-T- forordning har til formål at skabe et klart grundlag for udviklingen af EU's transportinfrastruktur inden 2050.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Direktør forlader autotransportør efter halvandet år
- Polsk mand blev taget med godt halvanden million cigarettet i varerummet
- Lastbil væltede under arbejde med kran
- 65-årig mand mistede livet
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst