Tungvognscenter Nord uddeler roser til studentervogne
Torsdag 4. juli 2024 kl: 20:45
Af: Redaktionen
De seneste uger har der lydt tudende horn og råb og skrig og skål fra glade, unge mennesker på studenterkørsel. Nordjyllands Politi har været med på sidelinjen for at følge op på, at det også går sikkert for sig. Tungvognscenter Nord ved Nordjyllands Politi er tilfredse med niveauet indtil videre
![]() |
Her kontrolleres både fører og køretøjer grundigt. Politiet sikrer sig, at de fornødne tilladelser og godkendelser er til stede - og ikke mindst om køretøjerne er indrettet i overensstemmelse med forskrifterne, således alle både i og omkring køretøjerne, kan få en sikker og god oplevelse ved fejringen.
Foreløbig status på kontrollerne
TCN har lavet kontrolstop i Nordjylland, Østjylland og Midt- og Vestjyllands Politikredse og ind til videre er der kun fundet mindre overtrædelser, som ikke har medført kørselsforbud. Kontrollerne fortsætter til og med weekenden i uge 27.
- Det er glædeligt at møde de unge mennesker på en så festlig dag, og det er - set fra vores stol - mindst ligeså glædeligt, når vi kan konstatere, at der er styr på sagerne i forhold til kørslen. Selvom nogle af vognene er af ældre dato, så er der styr på både vedligehold, tilladelser og sikkerheden omkring deltagerne, siger leder af TCN, politikommissær Claus Kjær-Pedersen.
Kontrollerne byder også på nogle lidt ekstraordinære opgaver til betjentene.
- Mange af studenterne vil gerne have en hilsen i huen fra vores kollegaer derude, så når alt det praktiske er gennemgået med kontrol af vogn og chauffør, så spidser vi gerne pennen og forfatter en hilsen. Vi er i det hele taget blevet taget rigtig godt imod derude. Vi forsøger naturligvis at forstyrre mindst muligt og laver kontrollen i forbindelse med et planlagt stop på ruten, men nogle gange tager det lidt ekstra tid - og det møder vi fuld forståelse for, siger Claus Kjær-Pedersen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Renovationsfirma nåede 100 elektriske skraldebiler for en god måned siden
- Vognmandsorganisation advarer mod ny forhastet udrulning af vejafgift
- Lovforslag vil åbne for sovepladser i mindre lastbiler
- Lastbiler fra 3,5 til 12 tons skal også betale kilometerbaseret vejafgift
- Sikkerhedsorganisation kommenterer syv distributionsbiler efter test
- Privat fond investerer i nyt uddannelsesprojekt
- Energiselskab lukker for app og webside underplanlagt it-natarbejde
- Politiet anholdt 22 personer ved grænsen i europæisk operation
- Varebil fra lastbilproducent er produceret i over 200.000 eksemplarer
- Knap halvdelen af distributionslastbiler er ikke sikre
- Elektrisk varebil fra Kina kører ud i nyt design
- Mejerikoncern har også fået elektriske lastbiler fra Holland
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





