Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energiselskab ser tilbage og vender blikket frem

Mandag 4. december 2023 kl: 11:15
Af: Redaktionen

Energiselskab ser tilbage og vender blikket frem
På billedet ses den nye el-ladestander i Taulov sydvest for Fredericia. (Foto: OK)

2023 synger på sidste vers. Der er godt to uger til vintersolhverv, hvor dagene igen begynder at blive længere. Tiden udløser traditionelt tanker hos mange om, hvad det året har bragt - og hvad der venter efter årsskiftet. Hos energiselskabet OK ser transportteamet tilbage på et begivenhedsrigt år, hvor der for alvor blev sat gang i nye initiativer - særligt på området for e-mobilitet til den tunge transport

Energiselskab ser tilbage og vender blikket frem
År 2023 har budt på mange gode og nye tiltag i OK, og Claus Skipper og hans team har store forventninger til 2024. (Foto: OK)
Eldrevne lastbiler indtog en større del af markedet i 2023. Der er sket betydelige fremskridt med den begyndende elektrificering af den tunge transport. Ifølge tal fra Bilstatistik blev der i de første seks måneder af 2022 indregistreret 42 nye el-lastbiler i Danmark. I samme periode i 2023 var dette tal vokset til 156 nye el-lastbiler. Det er næsten en firdobling i antallet af nye el-lastbiler på de danske veje. 


Og tendensen fortsætter. I månederne juli, august, september og oktober i år blev der ifølge samme statistik nyregistreret 110 elektriske lastbiler over 3,5 ton i Danmark mod 25 i den samme periode sidste år. For de tunge lastbilers vedkommende blev der nyregistreret 63 elektriske lastbiler i den nævnte periode i år mod 10 i samme periode sidste år. Tallet for de tunge lastbiler er med i tallet for lastbiler over 3,5 ton. Ifølge Bilstatistik.dk var der pr. 31. oktober 2023 samlet indregistreret 401 elektriske lastbiler over 3,5 ton i Danmark.


Og flere virksomheder melder om, at de vil indsætte elektriske lastbiler i stedet for lastbler med dieselmotorer i den kommende tid.


OK har mærket en stigende interesse for el-ladeløsninger til den tunge transport, og det er ifølge mangeårig markedschef hos OK, Henrik Dehn, bestemt en positiv udvikling.


- Kunderne er begyndt at vise interesse for mulighederne og henvender sig aktivt til os for at høre, hvad vi kan tilbyde. El-ladeløsningerne var fx et stort emne på Transport 2023, hvor vi havde mange gode dialoger med kunder og forretningsforbindelser om vores fælles vej videre mod en mere bæredygtig transportsektor, siger Henrik Dehn, der i dag er konsulent på e-mobilitet til den tunge transport for OK.


Han kunne tidligere i år  meddele, at energiselskabet var klar med el-ladeløsninger til tung transport.


- Vi er på en spændende rejse med vores kunder, og vi lytter til deres ønsker og behov, så det glæder os, at vi i 2023 fik indviet den første af seks planlagte el-ladestandere. Selvom transportvirksomhederne overvejende kommer til at oplade derhjemme, er det vigtigt, at vi får placeret vores el-ladestandere af hensyn til, hvor vores kunder ønsker at oplade på farten, siger han.


For en måned siden åbnede den første el-ladestander ved OK’s truckstation i Taulov. I det nye år kommer der også el-ladestandere i Korsør, Køge, Randers, Aarhus og Høje Taastrup.


En trofast energileverandør
År 2023 blev også året, hvor Claus Skipper overtog ledelsen af OK Transport efter Henrik Dehn, og hvor OK formåede at fastholde en stærk markedsposition.


- Det er en fornøjelse at være kommet til OK, og det glæder mig, at vi formår at fastholde vores position i et marked, hvor der sker fundamentale ændringer. Vi forstår godt de problemstillinger vores kunder står overfor, og vi vil være med dem hele vejen - uanset hvilket drivmiddel, der er tale om, siger OK’s markedschef Claus Skipper og fortsætter:


- I OK forpligter vi os til at levere den sidste dråbe brændstof. I årene frem vil der stadig være mange transportvirksomheder, som ikke har mulighed for at køre på el, og dem skal vi naturligvis være der for. Og samtidig intensivere vores indsats for at støtte kunderne i overgangen til eldrift.


I slutningen af juni udvidede OK med et truckanlæg i et af landets helt store logistikknudepunkter ved truckstationen i Padborg. Ved anlægget er der kommet en ny forpagter til kiosken, som lukkede ned tidligere på året. De eksisterende bygninger huser nu både cafédrift og overnatningsmuligheder.


OK glæder sig over endnu et år med gode og værdifulde samarbejder. Og med 2024 lige rundt om hjørnet ser Claus Skipper og hans team frem til at lægge sig i selen for at yde den bedste service.


- Det nye år kommer til at byde på spændende muligheder såvel som udfordringer for transportsektoren. Omstillingen stiller store krav til hele branchens tilpasningsevne, og energibilledet er fortsat meget fragmenteret. I OK ser vi frem til at fortsætte udviklingen i tæt samarbejde med vores kunder og forretningsforbindelser, og vi vil, som altid, gøre vores allerbedste for hjælpe kunderne, understreger Claus Skipper.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tip-trailer med fire-aksler kan rumme 61,5 kubikmeter
- Tyske el-lastbiler er i hele landet
- Godt 60 lastvognstog kørte en særlig lerart til forurenet grund
- Øgede vognmandsomkostninger får transport- og logistikkoncern til at hæve priserne
- Vognmandsvirksomhed sydøst for Aalborg er gået konkurs
- Konkursramt vognmandsvirksomhed i Langeskov delte adresse med andet konkursbo
- Transportvirksomhed på Østfyn er endt i Skifteretten i Odense
- Lastbiler kan tanke brint i Göteborg
- Tre-akslet tip-trailer er landet i Lundby på Sjælland
- Fire-sporet tunnel i Københavnsområdet bliver spærret en række nætter
- - EU's vejpakke som helhed består
- Transportorganisation peger på en række uklarheder i EU's vejpakke

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst