Fuldt automatiske S-tog er kommet nærmere
Tirsdag 9. maj 2023 kl: 10:41
Af: RedaktionenPartierne i Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har på deres seneste møde tilsluttet sig, at DSB sætter gang i udbuddet af nye S-tog, der på sigt skal være førerløse. I Infrastrukturplanen 2035 blev det besluttet, at S-banen skal automatiseres fuldt ud
På det seneste møde i forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 godkendte forligspartierne, at DSB sætter gang i udbuddet af 226 nye togsæt til S-banen - togene skal på sigt køre førerløse.
Den samlede kontraktramme for de 226 nye S-tog, der både indebærer levering og vedligeholdelse i en 30-årig periode, lyder på cirka 20 milliarder kroner. DSB forventer, at kunne melde ud, hvem der skal levere og vedligeholde de nye S-togsæt i foråret 2025.
Ud over nye togsæt kræver automatisering af S-banen også opgradering af signalsystemet. Desuden kræver førerløse S-tog blandt andet tilpasninger af stationer og den fysiske sikkerhed omkring S-banen.
S-banen er rygraden i den kollektive transport i hovedstadsområdet. S-Banen, der årligt har over 100 millioner passagerer, har eksisteret i godt 90 år. De nuværende S-togsæt er over 25 år gamle og står derfor foran en udskiftning.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tog-værksted til nye el-tog er færdigt
- Politiet har sigtet to personer efter togulykke på Gribskovbanen
- Politiet får flere fartsynder fra udlandet til at betale bøder
- Busser erstatter aflyste tog i Nordsjælland
- Lokale tog i Nordsjælland er aflyst fra torsdag aften
- Dokumentation for sikkerheden ved to gangbroer er sendt af sted
- Midttrafik belønner busselskaber for høj kundetilfredshed
- Letbanetog kører flere gange om søndagen
- Sager om arbejdsskader og sociale forhold har udløst godt 17 millioner kroner
- Fire måneder har givet 2,4 millioner
- En menneskelig fejl kan have forårsaget togulykke på Gribskovbanen
- Aalborg får hvide og grønne el-delecykler
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





