Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danmarks største erhvervshavn når den største godsomsætning i 14 år

Mandag 8. maj 2023 kl: 09:39
Af: Redaktionen

Aarhus Havn, der blandt andet rummer Danmarks største containerhavn, kom ud af 2022 med den største godsomsætning i 14 år og den hidtil største containeromsætning for en dansk havn. Det samlede overskud på havnedriften lyder på 161 millioner kroner

- 2022 har på mange måder været et begivenhedsrigt og helt uforudsigeligt år. De globale udfordringer blev lokale. Forsyningssikkerhed og forsvarssikkerhed kom for alvor på dagsordenen. Det var også tilfældet hos Aarhus Havn. Derfor er jeg stolt over, at vi kommer ud af året med så stærkt et resultat, som vi gør, siger Thomas Haber Borch, der er administrerende direktør i Aarhus Havn.


Aarhus Havn håndterede i 2022 11.047.319 tons gods i 2022, hvilket var den største samlede godsomsætning i 14 år. I forhold til 2021 var det tale om en stigning på 9 procent. 


Sammen med virksomhederne nåede Aarhus Hav også en ny dansk rekord for containeromsætning. I 2022 blev det til, hvad der svarer til 756.757 teu (20-fodscontainere). Her på transportnyhederne.dk kan vi notere, at containeromsætningen i Aarhus i dag er nået op på samme niveau, som havnen i Göteborg lå på det år, hvor vi første gang leverede transportnyheder online i 2000.


- Bestyrelsen glæder sig over, at Aarhus Havn sammen med erhvervslivet har leveret fremgang på alle forretningsområder. Det er en vigtig påmindelse om, at Aarhus Havn er hele Danmarks havn, der understøtter den grønne omstilling, skaber arbejdspladser og fremgang til gavn for både borgere i Aarhus og hele landet, siger havnens bestyrelsesformand, Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S).


Behovet for en havneudvidelse voksede gennem året
I 2022 tog pladsmanglen på havnen til, og Aarhus Havns ansøgning om en havneudvidelse fyldte meget i den offentlige og politiske debat.


- Vi har også i 2022 brugt meget tid på vores ansøgning om en havneudvidelse. Der er ingen tvivl om, at interessen for udvidelsen er stor, og at bølgerne er gået højt. Det har vi både internt blandt vores medarbejdere og sammen med virksomhederne skullet håndtere. Derfor er jeg meget tilfreds med, at et bredt politisk flertal har valgt at tage ansvar for udvikling og fremtidssikring af havnen med en aftale om en udvidelse af Aarhus Havn, siger Thomas Haber Borch.


Havnedirektøren fremhæver, at Aarhus Havn har en målsætning om at blive Østersøområdets mest bæredygtige havn og CO2-neutral i 2030. I 2022 tog havnen yderligere skridt i den retning og nåede en CO2-reduktion på 18 procent i forhold til 2021.


- Som Danmarks største erhvervshavn har vi et særligt ansvar for at gå forrest på det grønne område. Vi har ambitiøse målsætninger, og på trods af det meget høje aktivitetsniveau på havnen i 2022, tog vi vigtige skridt i retning af at nå målene, siger Thomas Haber Borch.


Interesserede kan læse Aarhus Havns årsrapport 2022 her:


Aarhus Havn - Økonomiske hovedtal (1.000 kr.)


2022

2021

Indtægter i alt

390.022

288.328

Omkostninger

229.472

213.070

Resultat af havnedrift (EBIT)

160.550

75.258

Finansielle nettoindtægter

-45.289

21.278

Overskud

115.262

96.536




CO2 hovedtal (tons)

2022

2021

Scope 1

868

1.129

Scope 2

240

182

Scope 3*

507

670




Godsomsætning

2022

2021

Containere (tons)

5.801.438

5.489.018

Containere (TEU)

756.757

717.819

Fast bulk (tons)

3.320.399

2.915.009

Flydende bulk (tons)

1.452.063

1.331.692

Ro/Ro (tons)

473.429

390.113

Krydstogtskibe

64

1

Personbiler

1.256.350

1.171.515

Færgepassagerer

3.110.297

2.935.342

*Note: Elforbrug gennem udlejning




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst