Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportforskningspris går til datalogi-lektor

Onsdag 1. marts 2023 kl: 12:36
Af: Redaktionen

Lektor i datalogi og leder af Center for Maritim og Marin Forskning på RUC i Roskilde, Line Reinhardt, har modtaget Hedorfs Fonds Transportforskningspris 2023

Prisen uddeles hvert år til en forsker, som har ydet en særlig indsats for udviklingen af forskning og brobygning inden for transportområdet i Danmark.


Line Reinhardt beskæftiger sig i sin forskning med energi-effektivisering af godstransport - ikke mindst inden for det maritime område. Hun forsker blandt andet i, hvordan man kan optimere lastning og losning af skibe, så man kan nedbringe forbruget af skibsbrændstof.


- Jeg er meget stolt og taknemmelig over at modtage Hedorf Fonds Transportforskningspris. Denne anerkendelse af min forskning inden for transport betyder rigtig meget for mig, fordi transport er motoren, som holder samfundet sammen, og det er der efter min mening ikke fokus nok på. Min interesse er især effektivisering af transporten for at reducere udledningen af CO2 uden af at gå på kompromis med service. Denne pris er netop med til at skabe fokus på området, sagde Line Reinhardt i forbindelse med prisoverrækkelsen.


Direktør for Hedorfs Fond, Klaus Topholm, sagde i sin tale til Line Reinhardt:


- Line Reinhardt er en de dygtigste forskere på sit felt. Hun har både igennem sin undervisning, forskning og som leder af Center for Maritim og Marin Forskning på RUC vist, at hendes bidrag til en effektiv og grøn fremtid for godstransportsektoren er meget værdifuldt. Og så har hun blik for samarbejder på tværs af discipliner og institutter og skaber interesse for transport hos studerende gennem samarbejde med transportvirksomheder.


Fakta om prisen:
  • Historien bag Hedorfs Fonds Transportforskningspris:
  • Prisen er oprettet af Hedorfs Fond og uddeles i samarbejde med Transportøkonomisk Forening - TØF.
  • Prisen skal bidrage til en øget forskningsindsats på transportområdet og uddeles som en anerkendelse til en internationalt anerkendt og etableret forsker, der har gjort sig særlig fortjent ved en betydelig indsats inden for udviklingen i Danmark inden for transport, logistik og tilgrænsende fagområder med en væsentlig orientering mod godstransport
  • Prisen blev frem til 2019 uddelt hvert andet år, men bliver i dag uddelt en gang om året






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro
- Kombioperatør har 170 daglige afgange
- Kombi-operatør har øget frekvensen mellem Sydtyskland og det østligste Italien
- Jernbaneopertør ser på Hirtshals som udgangspunkt for banetransport
- Østrigsk speditør og togoperatør fra Luxembourg lancerer intermodal forbindelse
- Opgradering af Øresundsbanen er et lovforslag i Folketinget
- Det belgiske EU-formandsskab vil have fokus på kombineret transport
- Udskiftning af sporskifter er sat op i fart
- Sveriges største havn nåede nye containerhøjder
- Dansk shipping-koncern vil introducere baneløsninger i Norge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst