Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

To britiske transportknudepunkter får ny togforbindelse

Mandag 28. november 2022 kl: 13:21
Af: Redaktionen

DP World-koncernen, der blandt andet driver flere containerterminaler rundt omkring i Verden, og også driver feeder-rederiet Unifeeder med hovedsæde i Aarhus, har åbnet en ny togforbindelse mellem containerterninalen London Gateway på nordsiden af Themsen et stykke øst for London og Southampton ved den sydengelske kyst. Den nye forbindelse vil ifølge DP World styrke forsyningskæderne i Storbritannien

Den nye forbindelse med tog mellem Southampton og London kørte for første gang sidste weekend. Køreplanen er med afgange hver lørdag med en transportid på omkring fem timer. Idølge DP World vil forbindelsens transport af gods - inklusive frisk frugt, drikkevarer og forbrugsvarer - betyde en reduktion af antallet af lastbiltransporter på op til 120 lastbiler om ugen med en CO2-reduktion på op mod 80 procent.


DP World planlægger at øge frekvensen af afgange i løbet af sommeren 2023. Sammen med andre nylige og igangværende investeringer i jernbaneforbindelser i begge havne, vil togforbindelsen lette belastningen af motorvejene i Storbritannien med omkring 300.000 lastbiler årligt.


- Efter de seneste års forstyrrelser leder rederier og fragtejere efter kapacitet, pålidelighed og vækstmuligheder. Det kan vi levere, hvilket gør det muligt for kunderne at flytte gods effektivt ind og ud af Storbritannien og på tværs af deres forsyningskæder, siger John Trenchard, der er UK Commercial & Supply Chain Director of DP World.


DP World, der driver havne, terminaler og logistikvirksomheder på seks kontinenter - driver avancerede logistikhub i London Gateway og Southampton, der rummer to af Storbritanniens dybtvandshavne. I første halvår var godsstrømmen mellem de to havne på omkring 1,93 millioner teu.


Sidste måned annoncerede DP World starten af ​​byggeriet ved London Gateways nye fjerde kajplads på 350 millioner pund, som vil løfte kapaciteten med en tredjedel, når den åbner i 2024. Byggeprojektet understøtter 1.000 arbejdspladser, og den havnecentrerede logistikpark vil beskæftige en yderligere 12.000 mennesker, når det står færdigt om fem år. Virksomheden har også øremærket yderligere investeringer i Storbritannien på omkring en milliard britiske pund over de næste 10 år.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Løn, fleksibilitet og plads til de skæve skal trække unge til transportfag
- Vognmand med diesel i blodet har fået el i hjertet
- Tip-kærre skal køre med asfalt hos Grindsted-vognmand
- Lastbilleverandør åbner ny afdeling for nationale flådekunder
- Shipping-koncern fra Esbjerg overtager aktiviteter fra postvirksomhed på Færøerne
- - Når fragten vokser, skal vi kunne følge med
- Vognmand i Korsør er blevet fynsk-ejet
- Forsvaret har forlænget aftale med svensk lastbilproducent
- Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd
- Bedre værktøjer skal holde vanvidsbilister væk fra vejene
- Evaluering af vejafgiften afslører et mix af positive og negative konsekvenser
- Busulykke på Djursland koster to menesker livet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst