Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
HØJESTERET I KENDELSE:

Beslaglæggelse hos leasingselskab på grund af vanvidskørsel var retmæssig

Onsdag 12. oktober 2022 kl: 13:07
Af: Redaktionen

Beslaglæggelse af en bil, der var leaset hos et leasingselskab, på grund af vanvidskørsel var retmæssig og ikke i strid med EU-retten eller Menneskerettighedskonventionen. Det har Højesteret slået fast i en kendelse onsdag

Højesteret beskriver sagen således:

T var sigtet for vanvidskørsel, hvor han havde kørt med 103 km i timen, selvom den maksimalt tilladte hastighed var 50 km i timen. Bilen var samtidig beslaglagt med henblik på konfiskation.

Bilen, som T kørte i, var ejet af selskabet A, der havde leaset bilen til selskabet B, hvorefter bilen var stillet til rådighed for T’s ægtefælle C. 

C havde den pågældende aften udlånt bilen til T.


Højesteret slår i sin kendelse fast, at beslaglæggelse kunne ske efter reglerne i Retsplejeloven og Færdselsloven, og at hverken den danske ordning om konfiskation hos tredjemand generelt eller beslaglæggelsen i det konkrete tilfælde var i strid med bestemmelserne om ejendomsretten i artikel 17, stk. 1, i EU's charter om grundlæggende rettigheder eller artikel 1 i tillægsprotokol 1 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.


Højesteret lagde ved denne vurdering blandt andet vægt på, at T havde forklaret, at det ikke vil være umuligt for ham at betale erstatning svarende til bilens værdi til selskabet A, hvis bilen måtte blive konfiskeret.


I kendelsen står der blandt andet:

"På det foreliggende grundlag, hvor der som anført ovenfor ikke er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at A i tilfælde af konfiskation vil lide økonomisk tab, finder Højesteret, at der er grund til at antage, at konfiskation ikke vil være i strid med artikel 1."


Ifølge kendelsen fra Højesteret var der heller ikke grundlag for at udlevere bilen til selskabet A mod sikkerhedsstillelse.


Landsretten var nået til det samme resultat.


Interesserede kan læse hele kendelsen fra Højesteret her:







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- I 2030 skal 40 procent af salget være elektrisk
- EU-forordning om CO2-udslip og sættevogne bør ses efter
- Dansk kranproducent har købt samarbejdspartner i Holland og Belgien
- Redningskoncern forlænger rammeaftale med bilproducent
- Herning-virksomhed får europæisk støtte til udvikling af ny brintteknologi
- Trafikstyrelsen har gjort status over postmarkedet
- Kranproducent har solgt sit hovedkvarter i Højbjerg
- To mænd fra Rumænien stjal hollandsk sættevogn i Hirtshals
- Arbejde på cykelbro spærrer central bro i Midtbyen i Aarhus
- Flest el-lastbiler i Danmark har en stjerne på fronten
- Transportorganisation har set på ny bødepraksis
- Verden mangler 2,9 millioner chauffører

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst