Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fredericia-virksomhed bliver nordisk servicepartner for specialist i LPG-tankvogne

Onsdag 10. august 2022 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Fredericia-virksomhed bliver nordisk servicepartner for specialist i LPG-tankvogne
Fredericia Tankvognsudstyr er klar til at imødekomme en stigende efterspørgsel på service og reparation af tankvogne og stationære installationer til kryogene gasser.

A/S Fredericia Tankvognsudstyr skal fremover håndtere alle service- og reparationsopgaver for tjekkiske Východočeské Plynárenské Strojírny, a.s, der er specialist i LPG-tanke - LPG er en forkortelse af Low Pressure Gas. Partnerskabet skydes i gang i forbindelse med Fredericia Tankvognsudstyr's 50-års jubilæum i starten af september

Med samarbejdet med Fredericia Tankvognsudstyr, FTU, vil den tjekkiske LPG-tankspecialist, Východočeské Plynárenské Strojírny, a.s (VPS) styrke sin position i Norden. FTU i Fredericia skal være service- og reparationspartner i både Danmark og de øvrige nordiske lande.


Hos FTU forklarer direktør Stefan Vig, at partnerskabet med VPS er led i en strategisk satsning på gas. Fredericia-virksomheden har for nylig investeret i en dedikeret gashal, der er gnistfri, eksplosionssikret og udstyret med sniffesensorer. FTU har også autorisation til afbrænding af gasrester og påfyldning af nitrogen.




Fredericia Tankvognsudstyr har for nyligt investeret i en dedikeret gashal, der er gnistfri, eksplosionssikret og udstyret med sniffesensor, forklarer selskabets direktør, Stefan Vig.



- Aftalen med VPS skal være med til at styrke vores position som service- og reparationspartner inden for tankvogne og stationære installationer til kryogene gasser. Det er et marked, der vil vokse markant i de næste mange år, og derfor investerer vi for at være klar til at imødekomme vores kunders behov. Det gælder både LPG, men i høj grad også LNG og PtX-produkter, siger Stefan Vig.


Satsningen på gas sker også på koncernniveau. FTU’s moderselskab, tyske Alfons Haar Maschinenbau, lancerer om kort tid et nyudviklet målesystem til kryogeniske gasser, PreciCRYO, der er godkendt til netop LNG. Det nye målesystem vil efter planen blive introduceret af FTU på det danske marked i løbet af efteråret. 


Det nye partnerskab med VPS markeres, når FTU fredag 2. september inviterer til åbent hus i anledning af sit 50-års jubilæum, hvor repræsentanter for VPS vil være til stede. Her vil de besøgende samtidig få mulighed for at opleve Hymax- og Vmax-anlæg, PreciGas-anlæg og generatorløsninger, monteret på lastbiler fra Hans Jensen Transport, Litra Gass, Fjellerad Transport og AGA/Linde Gas.


FTU og Alfons Haar har brugt en del af sommeren på at styrke organisationen i Norden. FTU-direktør Stefan Vig er i den forbindelse indtrådt som managing director i Alfons Haar Svenska AB og vil fremover varetage den samlede ledelse i de to selskaber. 


Om A/S Fredericia Tankvognsudstyr:
  • Fredericia Tankvognsudstyr (FTU) er hovedleverandør af specialudstyr til kemi- og mineralolieindustrien samt til ADR- og bulk-transport af pulver og flydende medier. Kundekredsen omfatter raffinaderier, offshore-industrien, lufthavne, den kemiske sektor, industrien, landbruget og militæret
  • FTU blev etableret i Fredericia i 1971 som datterselskab i Alfons Haar-koncernen, der har hovedsæde i Hamborg. Alfons Haar er specialist i udvikling af produkter og løsninger inden for olie/benzin og bulk-transport, herunder nøglefærdige betankningsmoduler. FTU fungerer som salgs- og servicehub for Alfons Haar i Danmark
  • FTU råder over et specialiseret reparations- og serviceværksted, som udfører montering af komplette hydraulikanlæg, kompressorer og kraftudtag samt servicering af alt udstyr på tankvogne og stationære installationer. Værkstedet har autorisation til gasafbrænding af tilbageblevne gasrester fra LPG-tankvogne, når disse skal tømmes helt i forbindelse med et service








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst