Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny teknologi kan fordoble levetiden på jernbaneskinner

Torsdag 7. juli 2022 kl: 12:22
Af: Redaktionen

Sund & Bælt, der står for både Storebæltsforbindelsen og den faste forbindelse over Øresund, indarbejder en ny vedligeholdsstrategi baseret på et avanceret inspektionssystem til analyse og vedligehold af koncernens jernbaneskinner. Det vil betyde markante gevinster for både økonomi og klima

Vedligehold af jernbanenettet er en ressourcetung opgave. Derfor har Sund & Bælt i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Cowi arbejdet på at finde mere effektive metoder til analyse og udbedring af skinnenettet. Resultatet er et datadrevet vedligehold, der ifølge Sund & Bælt reelt kan fordoble levetiden på skinnerne - og dermed årligt reducere omkostningerne til vedligehold med flere millioner kroner og sænke klimaaftrykket markant.


Forudsigelig vedligehold i stedet for udskiftning 
Inspektionssystemet IRISSYS udnytter analysedata til at få et mere præcist indblik i jernbaneskinnernes tilstand. Dermed bliver det muligt at forebygge skader og undgå omkostningstunge reinvesteringer i skinnerne.


- Med et detaljeret indblik i skinnernes tilstand kan vi tidligere og mere præcist udpege og udbedre mindre skader, inden det kræver en decideret udskiftning af skinner, siger Bjarne Jørgensen, der er direktør for Teknisk Drift & Vedligehold.


Konkret betyder implementeringen af den nye teknologi, at skinnernes levetid kan forlænges helt op til det dobbelte. Afhængigt af ydre betingelser som eksempelvis trafikbelastning kan der således være tale om en levetid på op til 60 år.


Levetidsforlængelse som del af klimastrategi
Implementeringen af en datadrevet strategi til vedligehold af jernbanen flugter med Sund & Bælts samlede bæredygtighedsstrategi og særligt de levetidsforlængende tiltag på Storebæltsbroen.


- Vi har de seneste år arbejdet målrettet på at gøre vores drift databaseret - blandt andet ved hjælp af sensorer, droner og cloudbaseret kunstig intelligens til inspektion af broens betonelementer. Sammen med systematisk vedligehold betyder det, at Storebæltsbroen nu forventes at kunne stå dobbelt så længe som oprindeligt beregnet med markante besparelser på forbindelsens samlede klimaaftryk som gevinst, siger Bjarne Jørgensen.


Den nye datadrevne vedligeholdsstrategi skal i første omgang indarbejdes på Storebælts jernbanedel og på Øresundsbanen over Amager ud til Øresundsbron. Den vil forventeligt også blive indarbejdet på Sund & Bælts jernbanestrækninger i korridoren fra Kastrup til Rødby før åbningen af den kommende Femern-forbindelsen.


Eksempel på levetidsforlængelse ved datadrevet vedligehold af to gange syv kilometer jernbanespor på Storebæltsforbindelsens vestbro:
  • På hver kilometer jernbanespor ligger ca. 120 tons skinner
  • Besparelse ved en forebyggende vedligeholdsstrategi: 16-17 millioner kroner inden for 5-10 år
  • Reduceret CO2 udledning: ca. 1.900 ton




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst