Lastbil kører på træsprit produceret af vind, vand og CO2
Tirsdag 17. maj 2022 kl: 10:43
Af: Redaktionen
På energiselskabet Circle K’s stand på UNITI expo FORUM i Stuttgart i dagene 17.-19. maj kan man se Europas første lastbil, der kører på flydende Power-to-X-brændstof i form af metanol - eller træsprit
Lastbilen er udviklet og produceret af den kinesiske bilkoncern, Geely, der eksempelvis ejer Volvo Cars og har aktier i AB Volvo. Lastbilens motor kører på metanol, der er produceret ved hjælp af vedvarende energi fra eksempelvis vindmøller, vand og CO2. Når metanol er produceret på denne måde, bliver den ofte betegnet som e-metanol.
Teknologisk set er der tale om en brændstofmotor, som man kender det fra benzinmotoren - dog med enkelte ændringer.
- Med lastbilen har vi den sidste brik på plads i den værdikæde, der skal sikre grøn omstilling af den tunge vejtransport i Danmark. Vi samarbejder med European Energy, som skal producere og levere PtX-brændstof til os, og som lige nu er i gang med at det første produktionsanlæg i Danmark. Vi forventer, at vi i løbet af de næste to-tre år kan tilbyde vores kunder e-metanol på de første af vores stationer, siger Peter Rasmussen, der er direktør for brændstof hos Circle K i Danmark.
Sjur Haugen, der er europæisk brændstofdirektør i Circle K, siger, at Circle K på nuværende tidspunkt har forpligtet sig ti at aftage PtX-brændstof for et tre-cifret millionbeløb.
- Ambitionen er, at brændstoffer fra tankstationerne skal udlede 30 procent mindre CO2 i 2030, og at vi skal være klimaneutrale senest i 2045, siger Sjur Haugen.
For Circle K er det vigtigt at tage fat på emissioner i hele værdikæden, når man overvejer alternative brændstoffer og ikke kun emissioner fra udstødningsrøret. Det er også vigtigt at have et globalt perspektiv, så en løsning ikke kan få utilsigtede negative effekter, hvis den indføres. Power-to- X og methanol repræsenterer efter Circle K's vurdering en sådan mulighed for en kulstofneutral løsning "Well to Wheel". Teoretisk vil teknologien kunne erstatte en væsentlig del af den nuværende anvendelse af fossile energikilder i transportsektoren og samtidig kunne gøre det inden for realistiske omkostningsrammer.
På messen kan man også opleve personbiler, der kører på e-metanol, og høre om Circle K’s ambitioner for Power-to-X og grøn omstilling af transport og brændstof.
Fakta om Power-to-X (PtX):
- Gennem elektrolyse kan strøm fra vindmøller og solceller omdannes til brint, som direkte eller gennem forædling kan bruges til brændstof biler og lastbiler. For eksempel kan brinten gennem syntese omdannes til flydende metanol

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand fra Vesthimmerland valgte vogn med gående gulv
- Akutplan giver klarere rammer for vognmændenes omstilling
- Transportorganisation holder fast i sin stævning af Staten
- Ny sanktionsmodel - stadig flest bøder på 9.000 kroner
- Vognmandsorganisation ser positivt på elektrisk netaftale
- Bredt flertal i Folketinget har vedtaget en akutplanen for elnettet
- Bro på E45 i Nordsverige var for svag til at bære særtransport på 100 ton
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Lastbilchauffør kørte med væltet last
- Broen over Øresund bliver lukket torsdag aften
- Polsk chauffør havde udeklarerede cigaretter på ladet
- Flere kom til skade i trafikken sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




