Danmarks første batteritog er på vej
Fredag 25. marts 2022 kl: 11:45
Af: RedaktionenI Infrastrukturplan 2035 er der afsat 330 millioner kroner til indkøb af fire batteritog samt til etablering af ladeinfrastruktur på den statslige strækning Holstebro-Skjern. På baggrund af oplæg fra Midtjyske Jernbaner og Banedanmark har den samlede forligskreds bag Infrastrukturplan 2035 nu tilsluttet sig indkøbet af fire batteritog, samt at Banedanmark arbejder videre med anlæg af ladeinfrastruktur på Holstebro Station og Skjern Station
Midtjyske Jernbaner har på baggrund af et udbud valgt Siemens Mobility som leverandør af batteritogene. Midtjyske Jernbaner forventer, at batteritogene sættes i drift omkring årsskiftet 2024/2025
De fire nye batteritog er et skridt nærmere én af infrastrukturplanens hovedformål: At understøtte den grønne omstilling inden for den kollektive transport i Danmark.
Region Midtjylland får et tilskud på 230 millioner kroner til indkøb af de fire batteritogsæt, mens regionen og operatøren Midtjyske Jernbaner selv anskaffer tre togsæt til Lemvigbanen. Derudover er der afsat 100 millioner kroner til, at Banedanmark kan anlægge ladeinfrastruktur, som forventes at stå klar i slutningen af 2024.
Indkøbet skal foruden en konkret CO2-reduktion give operatører og myndigheder erfaring med batteritogsdrift forud for fremtidige batteritog på yderligere regionale statslige strækninger og på privatbanerne rundt om i Danmark.
Fakta:
- Midtjyske Jernbaner har på baggrund af et udbud valgt Siemens Mobility som leverandør af batteritogene. Midtjyske Jernbaner forventer, at batteritogene sættes i drift omkring årsskiftet 2024/2025. Der udestår en politisk behandling og endelig godkendelse i Region Midtjylland, inden en kontrakt med Siemens Mobility kan blive underskrevet
- I aftalen om Infrastrukturplan 2035 er der udover batteritog til strækningen Holstebro-Skjern også afsat 650 millioner kroner til etablering af den nødvendige ladeinfrastruktur til batteritogsdrift på de øvrige strækninger i Midt- og Vestjylland, på Svendborgbanen og i Nordjylland. Derudover er der afsat en pulje på 275 millioner kroner til tilskud til ladeinfrastruktur på privatbanerne
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Rigsrevisionen undersøger anskaffelse af nye el-tog
- Ny aftale skal udnytte den europæiske jernbaneinfrastruktur bedre
- Togoperatør har kørt med flere passager og fået større overskud
- Tre leverandører kan give tilbud på batteritog
- Togoperatør vandt lærepladspris
- Shippingfirma er hovedaktionær i nyt terminalselskab i Fredericia
- Tunnelprojekt får ny projektdirektør
- Staten eksproprierer Halsskov Færgehavn
- Genbrug og lokale materialer sparede CO2 og råstoffer
- Kvinde gik på skinnerne - og blev ramt af et tog
- Dansk jernbaneentreprenør skal bygge overhalingsspor i København
- Virksomheder skal betale 100 millioner kroner
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




