Tidligere branchedirektør er et af flere nye medlemmer i havnebestyrelse
Fredag 28. januar 2022 kl: 10:09
Af: RedaktionenAarhus Havn, der er Danmarks største erhvervshavn, har fået ny bestyrelse. Tidligere branchedirektør i DI Transport, Michael Svane, er sammen med tidligere rådmand i Aarhus Bünyamin Simsek (V) og byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) trådt ind i bestyrelsen
Bestyrelsen får Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard (S) som formand og direktør Agneta Björkman som næstformand.
Den nye bestyrelse kommer til at stå med ansvaret i en periode, der er strategisk meget vigtig for Aarhus Havn's fremtid. Allerede i løbet af indeværende år forventer Aarhus Havn's ledelse, at der bliver givet grønt lys fra myndighederne i forhold til virksomhedens ansøgning om en havneudvidelse. Derefter vil udvidelsen blive sat i gang så hurtigt som muligt, men forventes først at være endelig gennemført i 2050.
Ifølge Thomas Haber Borch, der er direktør i Aarhus Havn, står Aarhus Havn overfor en lang række helt essentielle beslutninger i forhold til at skabe et nyt havneafsnit med terminaler, der om nogle år kan modtage intelligente skibe, der sejler autonomt og sikkert ind i havnen på fossilfrit brændstof.
- Den teknologiske udvikling i vores branche går virkelig hurtig, og den er drevet af meget store og stærke aktører. Derfor er der slet ingen tvivl om, at det, vi i dag kender som en erhvervshavn, vil blive forandret af ny forskning, udvikling og innovation i nær fremtid, siger Thomas Haber Borch.
Aarhus Havns bestyrelse består fra 1. januar 2022 af:
Borgmester Jacob Bundsgaard (S), byrådsmedlem Bünyamin Simsek (V), byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF), direktør Agneta Björkman, rådgiver og tidligere branchedirektør i DI Transport Michael Svane, logistikdirektør Ole Thomsen, advokat og partner Line Markert, bestyrelsesformand Lars Fornais og lods Tom Linneberg (medarbejdervalgt).
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Kommunale ø-færger får støtte fra staten til at betale for dieselolie
- Sygeplejerske skiftede til søfragt - og vandt landspris på fiskemelsfabrik
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Svensk færgerederi køber op i Norge
- Tættere samarbejde med USA er vigtigt for dansk skibsfart
- Limfjordshavn skal for ottende gang være vært for høje skibe
- Svensk myndighed vil gøre det enklere at vælge søtransport
- Nye regler skal øge sikkerheden for dyr, mandskab og miljø
- København er endnu en gang kåret som Europas førende krydstogthavn
- Fond giver millioner til forskning på tværs af faggrænser
- Gule sedler har hjulpet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




