Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Østjyllands største havn melder om fremgang på alle områder

Tirsdag 18. januar 2022 kl: 10:17
Share  


Af: Redaktionen

Østjyllands største havn melder om fremgang på alle områder

Containere, fast og flydende bulk, krydstogt, passagerer, projektlast og ro-ro. For første gang i mange år præsterede Aarhus Havn fremgang på samtlige forretningsområder i 2021. Den samlede omsætning steg med 889.000 ton gods til over 10 millioner tons gods. Det svarer til, at havnen håndterede over 1.000 ton gods hver eneste time året rundt

En stor del af væksten er båret af containeromsætningen, som opgjort i 20-fods containerenheder steg med 95.000 teu til i alt 718.000 teu. Det er en stigning på 15 procent. Aarhus Havn's ledelse peger på, at stigningen er sket efter nogle år, hvor containeromsætningen er steget betragteligt. De seneste fem år er omsætningen steget med 58 procent.


Thomas Haber Borch, der er direktør i Aarhus Havn, er ganske tilfreds med, at Aarhus Havn kan præstere omsætningsstigning på alle hylder i 2021, og særligt fordi 2020 ikke var noget dårligt år for virksomheden på trods af corona-pandemiens påvirkninger. Han understreger dog, at der ikke er forventninger om, at succesen nødvendigvis gentager sig i samme skala i de kommende år.


- Mens mange andre havne i verden har været belastet af, at de globale forsyningskæder er under pres og godset har hobet sig op med store forsinkelser til følge, har vi her i Aarhus været i stand til at tage skibene ind og ekspedere godset ”in time”. I løbet af året har vi været udfordret af manglende plads flere steder på havnen, men jeg synes, vi har fundet gode løsninger sammen med vores kunder, siger Thomas Haber Borch.


Han er også godt tilfreds med udviklingen på bulk-området, selv om stigningerne her er mere beskedne. Til gengæld viste forretningsområdet ”passagerer” en betydelig vækst, som kan forklares med, at corona-pandemien har sat knap så store begrænsninger for rejseaktivitet mellem landsdelene i 2021, som tilfældet var i 2020. 


Omsætningen i projektlast er til gengæld mere end fordoblet, men dog på et beskedent niveau, mens ro-ro-området realiserer en vækst lidt over gennemsnittet.


- Og så vil nogle måske undre sig over, at vi har haft fremgang på krydstogt. Det er da også lidt af et kuriosum, idet vi i 2021 havde ét anløb mod nul året før - og derfor fremgang, siger Thomas Haber Borch.


Krydstogtbranchen har været lagt ned i de seneste to år. I den periode har Aarhus Havn taget krydstogt op til fornyet overvejelse, hvilket blandt andet har resulteret i en beslutning om at investere i et landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Når anlægget står klar i 2023, er krydstogt et forretningsområde, som virksomheden igen vil satse på.




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rederiorganisation vil have en genvej til mere havvind
- Svensk rederi har fået en kvinde på broen på en af sine største færger
- Øresundsfærger sejler mere og mere bæredygtigt
- Svensk havn er klar til metanol
- Færgerederi skruer op for vindenergien
- Politikere kritiserer mangelfuldt nordisk transportsamarbejde
- Kran-koncern investerer en milliard kroner i store kraner
- Rederi havde mere fragt med på sine færger - og flere passagerer
- Koncern med flere færgeruter fik en god start på 2022
- Formodet pirat er blevet tiltalt
- Dansk rederi-koncern køber tysk tog-operatør
- Sydvestjysk havn vil investere trecifret millionbeløb i mere infrastruktur

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst