Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIORGANISATION EFTER ILDKAMP MELLEM PIRATER OG FRØMANDSKORPSET:

Piratangreb viser fregattens nødvendighed

Torsdag 25. november 2021 kl: 11:34
Share  


Af: Redaktionen

Onsdagens indsats i Guineabugten, hvor Frømandskorpset fra den danske fregat Esbern Snarre var i ildkamp med pirater, viser efter organisationen Danske Rederier opfattelse med tydelighed, hvor farligt området er. Rederiorganisationen udtrykker sin taknemmelighed for den danske indsats

Den danske fregat Esbern Snares kom i aktion onsdag i Guineabugten, hvortil den ankom efter afsejlingen fra Danmark 24. oktober.


Besætningen på fregatten reagerede onsdag på efterretninger om forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria.

Efter at have observeret en mistænkelig motorbåd med otte mand ombord blev Frømandskorpset sendt afsted i en hurtiggående RHIB-båd.
Efter at have afgivet varselsskud blev Frømandskorpset beskudt og de danske soldater besvarede ilden og ramte fem pirater, hvoraf fire af piraterne afgik ved døden. En blev såret.


- Jeg er dybt taknemmelig over, at det lykkedes at stoppe piraterne i tide, og at vores udsendte på Esbern Snare har gjort det, de er sat i verden for, og passet på besætningerne om bord på vores handelsskibe, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.


Anne H. Steffensen er i øjeblikket i Ghana, hvor hun er inviteret med af statsministeren til at besøge de udsendte på Esbern Snare. Besøget er dog blevet aflyst torsdag efter onsdagens episode.


- Vi har hele tiden sagt, at Guineabugten er verdens farligste farvand, og episoden i går sætter streg under, at det ikke er for sjov, vi er her. Der er i den grad brug for Danmarks indsats, og selvom det kan lyde hårdt at sige, så kommer pirateri med en pris, siger Anne H. Steffensen.




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn i Østvendsyssel har fået nye medlemmer i bestyrelsen
- - God grøn ambition fra rederierne
- Dansk flag rykker en plads op på listen over store flagstater
- Tysk transport- og logistikvirksomhed udvider med nyt salgskontor i Norge
- Miljøkonsekvensrapport for udvidelse af Aarhus Havn er sendt i høring
- Fragten til Storbritannien er blevet mere normal
- Fyrværkeri skal nå højt op over høje skibe
- Færger skal lægge til i nyt leje i Göteborg
- - Det har aldrig været kedeligt
- 3D-print af motordele kan gøre fragtskibe mere miljøvenlige
- Danmark skal trække den globale omstilling af skibsfarten
- Ø-havn får ny chef for krydstogt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst