Polsk vognmand måtte lade sin lastbil stå i Danmark
Torsdag 21. oktober 2021 kl: 12:08
Af: RedaktionenMandag formiddag kontrollerede mandskab fra Tungvognscenter Syd, der har hjemsted hos Sydøstjyllands Politi og dækker tre politikredse - Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi - en polsk lastbil ved Middelfart. Resultatet blev, at den polske vognmand måtte se sin lastbilblive tilbageholdt af politiet - og finde en anden måde at komme videre på
Den polske lastbil vækkede en politipatruljes opmærksomhed ved at foretage gentagne overhalinger af andre lastbiler. En hastighedsmåling viste en mindste hastighed på 92 km/t og udløste derfor yderligere kontrol, da lastbiler højst må køre 80 km/t og deres hastighedsbegrænser maksimalt må være indstillet til 90 km/t.
En teknisk undersøgelse af lastbilen viste, at der var foretaget manipulation af lastbilens takograf, som anvendes til at optegne og lagre oplysninger om chaufførens køre- og hviletider. Manipulationen medførte blandt andet, at lastbilen var i stand til at køre med en højere hastighed, end tilladt.
Kontrollen viste også, at lastbilens ukrainske chaufføren havde gemt en kraftig magnet, som kan bruges på ældre takografsystemer til at sætte både hastighedsbegrænseren og registrering af køretid ud af drift.
Den polske vognmand erkendt forholdene, men kunne ikke betale den krævede betaling af bøde og sikkerhedsstillelse på omkring 70.000 kroner. Derfor tilbageholdte politiet hans lastbil. Den ukrainske chaufførs skæbne afgøres først senere ved et retsmøde, hvor der ud over en bøde også vil blive nedlagt påstand om ubetinget førerretsfrakendelse.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Selvstændig lastbilimportør fortsætter importen af japansk mærke
- Nedbygget maskintrailer med dobbelte hydrauliske ramper har 6.100 mm udtræk
- Motorstyrelsen varsler større kontrol af køretøjer på Fyn og i Østjylland
- Indisk koncern køber italiensk producent af busser og lastbiler
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Politiet fandt 10.070 ulovlige puff bars i varebil
- Fremover får hver varepost et gebyr på to euro
- Toldhund fandt over 60 kg cannabis i københavnsk pakkecenter
- Chauffør kørte 93 km/t i sit vogntog - i byzone
- Chauffør satte varevogn fast under bro
- Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




