Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skolebusser i Midtjylland skal køre på biodiesel

Onsdag 13. oktober 2021 kl: 13:11
Share  


Af: Redaktionen

Fra 1. januar 2022 vil skolebusserne i Silkeborg Kommune kun udlede en tiendedel af den CO2, som dieselbusserne udleder i dag. Den mere klimavenlige busdrift, der bygger på brug af biodiesel i stedet for fossil diesel, er et led i Silkeborg Kommunes

Skiftet fra fossil diesel til biodiesel sker efter et EU-udbud af skolekørslen i Silkeborg Kommune.  Børne- og Ungeudvalget har efter at have set og vurderet de indkomne bud besluttet, at skolebusserne i Silkeborg Kommune fremover skal køre på HVO-biodiesel og dermed reducere Silkeborg Kommune udledningen af CO2 fra skolekørsel med 90 procent fra 650 ton årligt til 65 ton årligt.


Den markante reduktion i klimaaftrykket fra skolebusserne opnås for en relativ beskeden merudgift ved at anvende biodiesel i stedet for fossil diesel. Kommunens nuværende udgifter til skolekørsel er 15,8 millioner kroner om året. Efter udbuddet vil prisen stige til 16,7 millioner kroner årligt. Prisstigningen ved at køre på biodiesel er således ca. 5 procent højere, mens udledningen af CO2 er 90 procent lavere.


Den nye kontrakt på skolekørsel til specialklasser og af befordringsberettigede skoleelever uden mulighed for offentlig transport træder i kraft 1. januar 2022 og gælder i seks år. Skolekørslen vil fra årsskiftet blive udført af busselskabet HB-Care, der i maj i år blev en del af Dantaxi-koncernen.


Beslutningen om at kommunens skolebusser fremover kører på miljøvenlig HVO-diesel er en del af Silkeborg Kommunes klimaplan og et led i Silkeborg Kommunes klimastrategi om at blive CO2-neutral i 2025. Befordring af skoleelever udgør en væsentlig andel af Silkeborg Kommunes samlede CO2-udledning fra befordring.


Silkeborg Kommune har netop vundet kategorien ’Grøn udvikling’ i Dansk Industris årlige måling af erhvervsklimaet i Danmark på grund af store energiinvesteringer, god affaldssortering og konkrete C02-mål.




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fransk bil til varer- og personer får brint-elektrisk drivline
- Landets togstationer skal være for alle
- Trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse bliver forlænget et år
- Fredag 15. oktober 2021 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Norsk flyselskab fjerne krav om mundbind i Skandinavien
- Vaks buspassager fulgte efter hærværksmand
- 10.000 iværksætterselskaber er i fare for tvangslukning
- Busrute mellem Aarhus og Randers får flere lynbus-afgange og mere køretid
- Skolebusser i Midtjylland skal køre på biodiesel
- Opdatering af billet-app skal gøre det enklere at rejse - for alle
- Danske rejseregler bliver normaliseret og forenklet
- Hos Vejdirektoratet er vinteren begyndt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst