Taxi-IVS er endt i skifteretten
Torsdag 10. juni 2021 kl: 09:23
Af: Jesper ChristensenSø- og Handelserettens Skifteret har taget et taxi-selskab, der blev etableret som et IVS-selskab 31. oktober 2018, under konkursbehandling. Selskabet blev begæret tvangsopløst i december sidste år
Ifølge Statstidende drejer det sig om selskabet TaxiFlex IVS med CVR-nr. 39989670, som drev virksomhed fra en adresse på Gammel Kongevej 39 i København.
Advokat Bo Lauritzen, der har adresse på Frederiksgade i København, er udpeget som kurator. Der er ikke berammet møde til valg af kurator eller nedsættelse af kreditorudvalg. Begæring herom fra en fordringshaver skal fremsættes skriftligt over for Sø- og Handelsrettens Skifteret, der har adresse i Amaliegade i København, inden tre uger efter denne bekendtgørelse.
Enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til at anmelde sit krav til boets kurator opgjort pr. konkursdagen inden 4 uger efter denne bekendtgørelse.
TaxiFlex IVS med CVR-nr. 39989670 var ejet af Hafnia Trafik ApS, der ikke er berørt af konkursen. Hafnia Trafik ApS har et andet taxi-selskab - Taxi 69 ApS - der heller ikke er berørt af konkursen. Dette selskab offentliggjorde sin seneste årsrapport i september sidste år. Årsrapporten, der dækkede 2019, viste et overskud på 12.000 kroner, en egenkapital på 549.000 kroner og en balance på 714.000 kroner.
I forbindelse med ændringen af taxi-loven under den tidligere VLAK-Regering, blev taxi-området dereguleret. I en overgansperiode blev der trukket lod om betydeligt antal tilladelser. I den forbindelse blev der etableret en lang række IVS-selskaber til en krone pr. selskab. En stor det af disse selskaber, der ikke var heldige i lodtrækningen, blev lukket igen. Andre er så endt i skifteretten i forbindelse med en ændring af selskabsloven, som har betydet, at IVS-selskaber enten skal ændres til ApS'er eller lukkes.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sikkerhedstrusler, klimasikring og grøn omstilling
- Magasinet Bus 1 - 2026 er udkommet
- Jysk kommune tilbyder gratis buskort til unge og pensionister
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Togene er begyndt at køre sydover fra Aarhus
- Færgerederi oplever stigende efterspørgsel
- Rejsebureau øger charterudbuddet fra Aarhus Airport
- Formand for trafikselskab fortsætter
- Busser i rute blev tjekket på rutebilstationen i Aarhus
- Letbane kører med flere passagerer end forventet
- Tysk mand var syg - faldt om og døde på dækket
- Politiet tjekkede taxier ved sygehus - og skrev seks bøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




