Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk skibsfarten har haft medvind i første kvartal

Onsdag 12. maj 2021 kl: 11:19
Share  


Af: Redaktionen

En ny opgørelse af eksporten fra Danmarks Statistik viser, at skibsfarten eksporterede for 62,8 milliarder kroner i årets første kvartal. Dermed tegner søtransport sig for 20,1 procent af den samlede danske eksport i perioden

- Dansk skibsfart er kommet godt fra start i det nye år. Købelysten er stor, og det skaber behov for transport af varer på tværs af lande og kontinenter. Danske rederier er dygtige til at vinde lasterne, og lige nu står dansk skibsfart for mere end en femtedel af den samlede danske eksport. Det er vi ærlig talt selv lidt imponerede over, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier.


Eksporten i samme periode sidste år lød på 62,25 milliarder kroner, og selvom det umiddelbart lyder som tæt på resultatet i første kvartal i år, er det et godt resultat, da den amerikanske dollar, som størstedelen af lasterne afregnes i, er faldet over 10 procent i forhold til den danske krone i perioden.


- Samlet set, er det det bedste første kvartal nogensinde. Vi har stadig nogle dele af rederibranchen som for eksempel færgerne og tankskibene, der er meget udfordrede under COVID-19. Men samlet set er der altså god fremgang på trods af svære vilkår i nogle segmenter, siger Anne H. Steffensen.  


Det gode første kvartal i år skyldes især god aktivitet på containermarkedet og et godt tørlastmarked drevet af høje tørlastrater i første kvartal i 2021.


Ifølge den internationale shippingdatabase Clarksons er containerraterne steget 60 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021, mens tørlastraterne er 2,5 gange højere.


Ser man tilbage på første kvartal af 2019, før verden var ramt af COVID-19, lå eksporten på 58,9 milliarder kroner for søtransporten.




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern mere end fordobler sin indtjening
- Shipping-koncern oplever stigende efterspørgsel efter luftfragt af fødevarer
- Dansk skibsfart topper hvidlister
- Parter på søfartsområdet er blevet enige om ny overenskomst
- Havnene i Sydkina er fyldte
- Norgesfærger skal have strøm fra land
- Dansk ordning for landstrøm forlænges
- Færgeselskaberne kan gøre klar til sommerpakken
- Havn på Vestsjælland etablerer landstrøm til skibe
- Havne bliver mere og mere grønne
- Energi- og haveorganisationer lancerer Power-to-X-strategi
- Satellitbaseret teknologi fra Danmark skal styrke den maritime sektor i Vestafrika

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst