Bagmand, mellemmænd og kurérer fik dom i narkosag
Onsdag 12. maj 2021 kl: 10:28
Af: RedaktionenKøbenhavns Byret kendte tirsdag seks mænd og en kvinde i alderen 26 til 52 år skyldige i deres roller i en større sag om indsmugling og videredistribution af større mængder kokain fra Brasilien til Danmark. To tiltalte blev frifundet
De syv, der er dømt i større eller mindre omfang i sagen, blev idømt fængselsstraffe på mellem 5 og 10 år. To af sagens tiltalte, der ikke er danske statsborgere, blev udvist med indrejseforbud for bestandig.
Kokainen blev smuglet ind i landet som almindelig flybagage i rullekufferter af brasilianske kurérer.
Politiet har blandt andet brugt aflytning, fysisk observation og hemmelige ransagninger i efterforskningen, hvilket førte til en koordineret anholdelsesaktion torsdag 12. marts 2020.
- Både i anklagemyndigheden og hos efterforskningen kan vi være tilfredse med, at det er lykkedes at rejse sager mod flere led i smuglerkæden: de brasilianske kurérer, der for en lav betaling har foretaget den risikofyldte flyrejse med kokainen; mellemmændene og dem, der har opbevaret og transporteret stofferne i Danmark; og sidst, men ikke mindst en bagmand, der har haft kontakterne i produktionslandet, siger senioranklager Kristoffer Petersen, som sammen med anklager Anne Wind har ført sagen.
Sagen har været påvirket af coronapandemien, da en af forsvarerne undervejs har været smittet. Derfor blev flere retsdage aflyst.
- Men med en stor og ihærdig indsats fra både retten og de mange forsvarere lykkedes det hurtigt at finde nogle aftener og søndag, hvor vi kunne indhente det tabte. Det viser, at alle parter lægger sig i selen for at få fremmet sagerne hurtigst muligt, siger Kristoffer Petersen.
De syv dømte udbad sig alle betænkningstid vedrørende anke af dommen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tre mænd fra Rumænien havde 71.000 cigaretter med i bagagen
- Lufthavn ved Limfjorden manglede knap 9.000 passagerer
- Passagertal i oktober lå 12,7 procent over
- Mand og kvinde blev varetægtsfængslet på grund af smuglercigaretter
- Lufthavnsselskab på Djursland sælger bygninger og arealer
- Grønlands nye internationale lufthavn i Ilulissat er blevet godkendt
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Finansministeren mødtes med ledelsen af Københavns Lufthavne A/S
- Klimarådet anbefaler højere afgifter på flyrejser
- Limfjordslufthavn er blevet kåret som Danmarks bedste - fem ud af seks gange
- Luftfragten sætter ny rekord i sydjysk Lufthavn
- International pakkedistributør justerer sine priser fra årsskiftet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




