Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danmark har overtaget ledelsen af europæisk mission i Hormuz

Mandag 18. januar 2021 kl: 19:04
Af: Redaktionen

Ved en kommandooverdragelse 13. januar overtog Danmark officielt ledelsen af den fælles europæiske mission for at styrke sikkerheden i Hormuz-strædet ved indsejlingen til Det Røde Hav. Danmark overtog ledelsen fra Frankrig

Dermed har Danmark det næste halve år kommandoen over flådemissionen Operation AGENOR, som er den militære del af EMASOH, der står for ”European Maritime Awareness in The Strait of Hormuz”.


Baggrunden for missionen er, at retten til fri sejlads er af afgørende værdi. Når den sættes under pres, skal Danmark ifølge S-Regeringen som stor søfartsnation kæmpe for den. 


- Den danske ledelse af Operation AGENOR er med til at understøtte det danske maritime erhverv og understreger samtidig den tillid, der er til dansk forsvar,
siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).


Konkret består opgaven blandt andet i at indsætte missionens maritime kapaciteter og koordinere samarbejdet med de øvrige regionale maritime aktører. Ud over det danske bidrag på 12 personer, indgår der også stabsmedlemmer fra Frankrig, Belgien, Grækenland og Holland i staben, der er placeret i det franske flådehovedkvarter i Abu Dhabi.  
 

Udover den militære del af missionen, varetager Danmark også ledelsen af det diplomatiske spor i missionen. Der vil således være dansk ledelse på begge spor frem til midten af juli 2021.
 

Fakta om EMASOH:
  • EMASOH har til formål at skabe tryghed og sikkerhed for den globale skibsfart i Hormuz-strædet. Missionen blev iværksat på baggrund af en række sikkerhedsmæssige hændelser i 2019, hvor handelsskibe blandt andet blev udsat for angreb med sprængladninger
  • Danmark har siden missionens oprettelse bidraget med stabsofficerer til hovedkvarteret, og i efteråret 2020 var fregatten Iver Huitfeldt ligeledes udsendt til missionen. Det har givet en stor erfaring og kendskab til området, som det nye, danske ledelsesbidrag nu kan bygge videre på
  • Danmark har også en central rolle i missionens diplomatiske spor, der har til formål at facilitere dialog mellem forskellige aktører i regionen på begge sider af Hormuz-strædet og derved fremme tillidsopbygning og deeskalering. Det diplomatiske spor ledes af den danske ambassadør Julie Elisabeth Pruzan-Jørgensen
  • Udover Danmark er også Frankrig, Belgien, Holland, Grækenland, Portugal, Italien og Tyskland en del af EMASOH




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst