Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
RIGSPOLITIET TIL TRANSPORTORGANISATIONER:

Til nytår er der normal ventetid på særtransporter

Fredag 20. november 2020 kl: 09:45
Share  


Af: Redaktionen

Antallet af ansøgninger om at køre særtransporter falder fra dag til dag på politiets kontorer i Greve og Padborg. Senest ved årets udgang forventer Rigspolitiet, at sagsbehandlingstiden er tilbage på et normalt niveau. - Det er positivt, at politiet tager situationen for transportvirksomhederne alvorligt, lyder det fra arbejdsgiverforeningen ATL, der organiserer omkring 800 vognmandsvirksomheder i Danmark

Ifølge ATL ligger der i øjeblikket omkring 200 ansøgninger om særtransporter hos politiet i Padborg. Hos politiet i Greve, der behandler ansøgninger fra virksomhederne øst for Lillebælt, er bunken på det seneste skrumpet fra 900 ubehandlede ansøgninger til 700. ATL henviser til en mail, som chefen for Nationalt Færdselscenter under Rigspolitiet, Erik Terp, har sendt til organisationerne på transportområdet.


Men det vigtigste budskab fra Rigspolitiet er ifølge ATL, at bunken med sager vil falde yderligere i den kommende tid, så situationen for særtransporterne være normal omkring nytår.


- Der altid vil være en sagsbeholdning, der afventer, eller er under behandling. Der er derfor ikke er en ambition om at få ”rent bord” i tilladelseskontorerne, men at nedbringe sagsbeholdningen, så servicemålene på området kan overholdes, skriver Erik Terp i mailen til organisationerne.


Rigspolitiet har flyttet en medarbejder til Midt- og Vestsjælland politis kontor i Greve for at få fart på sagsbehandlingen. Det får en positiv modtagelse af DI Transport og ATL.

 
- Det er yderst positivt, at politiet tager problemerne alvorligt  og prioriterer at komme til bunds i bunken af ansøgninger. Det har været nogle kritiske måneder for de virksomheder, der kører særtransporter, siger Morten Bøjesen, der er chefkonsulent i ATL.


De seneste måneder har forsinkede særtransporter kostet både transportbranchen og byggebranchen millioner af kroner. Det har taget flere uger at få tilladelse til at flytte en entreprenørmaskine. Noget der ellers normalt tager et par dage.


Forsinkelserne opstod, da politiet tidligere på året gik over til at håndhæve særtransportbekendtgørelsen præcis efter ordlyden. Det betød, at vejmyndighederne - i de fleste tilfælde kommunerne - skulle høres i forbindelse med hver eneste særtransport. Den ændring af praksis var hverken politiets sagsbehandlere eller kommunerne forberedt på.

 
Erik Terp skriver i mailen, at det nu er slået fast, at politiet ikke behøver at høre kommunerne i forbindelse med hver enkelt ansøgning. De kan nøjes med at indgå generelle aftaler. Og det arbejde er i gang
 

Rigspolitiet har desuden udarbejdet et udkast til en aftaletekst, som politiet kan bruge, når der skal indgåes generelle aftaler med de kommunale vej- og bromyndigheder, således at behovet for individuelle forhandlinger kan reduceres. Udkastet forventes snarest sendt i høring til Midt- og Vestsjællands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Færdselsstyrelsen.




 




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Producenten af Årets Lastbil i Europa har hovedsæde i München
- Færgehavneområder får en overhaling
- Transport-virksomhed med speciale i specielle opgaver har taget ny selvkørende kran i brug
- Tysk transport- og logistik-koncern har åbent ny filial i Finland
- 62-årig bilist kørte frontalt ind i modkørende lastbil
- Erhvervs-organisation advarer mod pakkeafgift
- Vognmand giver plads til ny city-trailer i sin flåde
- Den tyske regering vil give tilskud til ophugning af lastbiler
- To lærlinge fra lastbilforhandler blev prist
- Lastbil brød i brand på vej over Storebæltsbroen
- Nærved Næstved kører vognmand ud med ny kranbil med hejs
- Stykgodscenter skubber på med ny tre-akslet pusher-trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst