Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
RAPPORT OM FREMTIDENS LOGISTIK:

Seks ud af ti virksomheder vil sende lastbilen på vejen, før varerne er solgt

Onsdag 14. oktober 2020 kl: 15:00
Af: Jesper Christensen

Inden for fem år vil seks ud af ti logistikvirksomheder benytte 5G, AI (kunstig intelligens) og IoT-løsninger (Internet of Things) til at forudsige behov og afsende varer, inden en ordre er afgivet. Logistiksystemer, der deler data mellem virksomheder og brancher, bliver afgørende for at efterleve stigende krav om tidseffektiv og miljøvenlig transport. Det viser en undersøgelse fra it-virksomheden Ericsson - Telefonaktiebolaget LM Ericsson - blandt 1.923 logistikfagfolk, herunder 667 beslutningstagere, om fremtiden for logistik

I rapporten lyder det eksempelvis, at logistikvirksomhedernes fremtid i høj grad hviler på deres evne til at forudsige behov i markedet - og på at være på forkant med leveringen, da forbrugerne vil have deres varer med det samme. 


Ifølge 64 procent af respondenterne, som er baseret i henholdsvis Kina, Tyskland, Sverige og USA, vil deres virksomheder inden for fem år implementere såkaldt "pre-emptive logistics", hvor varer afsendes, før de er solgt.


Og spørger man Ericsson’s chef i Danmark, Niclas Backlund, bliver 5G-teknologi afgørende for at ændre den måde, som transportsektoren handler på i dag.
 

- Logistikbranchen står overfor et enormt pres - ikke kun med hensyn til miljøaftryk, men også i forhold til øget krav fra forbrugere om hurtig levering. Det har flere aktører opdaget, og et flertal vil allerede om få år udnytte 5G-understøttet teknologi til bedre at forstå behov i markedet, dele informationer og koordinere deres transport, så forsendelserne hurtigere når deres endedestination, siger han.


I USA anvender eksempelvis virksomheden ShipBob allerede en form for pre-emptive logistics. Via digitale værktøjer måles og forudsiges salg af varer, og på den måde kan de rådgive producenter om at øge produktionen eller selv omfordele varer mellem deres depoter i så god tid som muligt.
 

Måler hver pakke - på hver palle - i hver container - på hvert skib
I rapporten fra Erisson peger syv ud af ti beslutningstagere blandt andet på, at det inden for de næste tre til fem år vil være vigtigt for deres virksomhed at have adgang til logistiksystemer, der forbinder og formidler data mellem alle aktører og delkomponenter i de enkelte forsendelser.
 

- Med global 5G-mobilitet og IoT-løsninger, som forbinder alle led i en forsendelse - fra producent over logistikfirma til lastbil, palle og helt ned på pakkeniveau - kan sektoren sikre den efterspurgte gennemsigtighed, hvor alle relevante parter forstår placering og status på en forsendelse til enhver tid. Ved den form for IoT-drevet datadeling kan hver enkelt aktør planlægge mere effektivt og levere langt bedre kundeoplevelser gennem hele værdikæden, siger Niclas Backlund.


Fokus på bæredygtighed
Selvom det primære fokus er på at sikre en omkostnings- og tidseffektiv drift, bliver bæredygtighed en stadig vigtigere motivation for at forbedre de nuværende logistikløsninger. Knap 70 procent af beslutningstagerne mener således, at netop kundernes krav til bæredygtig levering vil ændre måden, deres virksomheder håndterer logistik på inden for de næste tre til fem år.
 

- Bæredygtighed og den grønne omstilling er et gennemgående tema globalt. Derfor er det kun forventeligt, at logistikvirksomheder, der i dag stadigvæk overvejende opererer med benzin og dieseldrevne transportflåder er i stand til at optimere belægningen og sikre, at de aldrig kører tomhændet, siger Niclas Backlund.
 

Interesserede kan læse rapporten "Pre-emptive logistics - the road ahead" for flere tal og indsigter om fremtiden for logistik her:
 








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst